Jeg vil ikke undvære ensomheden!

Jeg græd. Ikke som en pisket, men med tårer der stille løb ned af kinderne. Midt i et udendørsbad på Bali græd jeg. Fordi jeg følte mig alene og ensom. 
Måske en naturlig del af det at rejse alene, at lejlighedvist føle sig alene. Men ensomheden er en jeg genkender, også derhjemmefra. Der får den bare ikke ligeså meget plads. 

Det er en ensomhed jeg har været ærlig omkring på sociale medier og overfor mine venner.
Det har affødt interessante reaktioner. Langt størstedelen har været søde og har sendt krammere. Nogen har heppet på at det er rart at læse om ærlige, autentiske og sårbare følelser. 

Sørg for du ikke bliver ensom

Og så er der egentlig de reaktioner der har overrasket mig mest, omend jeg ved de er sagt af kærlige hjerter. 
Straight up lyder de; ‘Kirk, jeg husker at du havde nogen af de samme følelser sidste gang du rejste alene. Måske du skulle finde en anden rejseform, så du ikke føler dig ensom’. 

Det er sagt i kærlighed. Håber jeg i hvert fald. 

Men jeg vil ikke undvære ensomheden. Jeg vil ikke undvære det grimme i livet, det der gør ondt, det der giver ridser i livets lak. For ridserne er dybde, erfaring og ensomheden forsvinder ikke, bare fordi jeg holder op med at rejse alene. Jeg tror vi allesammen kender følelsen af at være ensom, selv i selskab med andre, nogen måske endda også i deres parforhold. 

Følelser og behov

Ensomhed er en følelse.
Under enhver følelse er der et behov der ikke er blevet mødt. 

Når jeg føler mig ensom, er det fordi der er nogle behov jeg ikke har mærket efter hvad er og givet plads til at blive mødt.
I en travl hverdag, sikkert som så mange andres, kan jeg tit ende nederst på to do listen. Min egenomsorg bliver nedprioriteret og tempoet gør at det er svært at lytte efter til det jeg har brug for. 

Det vi ikke giver plads, bliver større og på et tidspunkt, som en trold, hopper det ud af æsken. Sjældent på belejlige tidspunkter. For mig blev det på Bali. På en tur hvor nogen mente at jeg ikke kunne tilllade mig at være ked af det, for jeg var jo på Bali. På ferie i paradis, hvor jeg bare burde være glad. 

Men det var jeg nu engang ikke. I hvert fald ikke hele tiden. 
Jeg følte mig ensom, fordi der var nogle behov jeg ikke havde anerkendt og givet kærlighed. 
Det gik op for mig på Bali. 

Og det er sgu da røv-vigtigt!
Og ikke noget jeg ville undvære for noget i verden.
Jeg er vendt hjem fra Bali mere hel end jeg tog afsted. Klogere. 

Er du bange for ensomhed?

Hvorfor er vi så bange for ensomhed? Hvorfor skulle jeg holde op med at rejse alene, for at undgå at mærke ensomhed? Det i sig selv, er i min verden utopi, at tro at andres selvskab, afholder dig fra at mærke ensomhed. 
Hvorfor er vi så bange for, det der gør ondt? Måske fordi vi i princippet har alt hvad vi kunne ønske i et I-landssamfund, hvor det kan virke egoistisk at påkalde sig ensomhed. 

Hvis ikke vi anerkender og rummer som mennesker, at det ikke er rosenrødt hele tiden, så bliver det sgu noget lort. Rent følelses- og energimæssigt ender vi, i min optik, i et vakuum. 
Jeg kalder det livets mellemrum.
Der hvor det er hverken eller, men bare helt almindelig leverpostej, uden udsving. 

Jeg mødte en russisk kvinde på en båd, på vej ud for at snorkle på Bali og vi faldt i snak. Der gik ikke længe før tårerne løb af mine kinder, fordi hun spurgte mig hvad jeg syntes om at rejse alene. 
Men lige der, midt i mellem tatoverede øjenbryn og lipfiller, kiggede en kærlig russisk kvinde på mig og på gebrokkent engelsk sagde hun; ‘Kirk, don't say sorry for crying. You are alive. You feel joy and sadness. That's a gift’. 

Og hun har ret. Følelsernes polarisering er en gave. For dér, findes livets mellemrum ikke. Bali tog mig ud af mellemrummet og tilbage til pulsen.

Tillad dig selv dine føleser. Også dem der ikke er yndige, pæne, polerede eller den største handelsvare på de sociale medier. Jeg vil love dig, at du altid vil blive mødt af nogen andre der har det på samme måde. Det blev jeg og det i sig selv var en kæmpe lettelse. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Kan jeg sige til en fremmed at jeg er ensom?

Jeg elsker at rejse!
Opleve andre kulturer, kigge på mennesker og observere hvordan kultur folder sig ud, fra dagligdag til hverdagssituationer. 
Som eksempelvis her på Bali, hvor de hver morgen meget sirligt anretter en fin lille bambustallerken med ofringer til guderne foran restauranten, huset, eller hvor det nu er. Helt fint med blomster, mm. 

Jeg er sent i mit liv kommet igang med at rejse. Min ungdom var altid præget af at være praktisk. At så måtte jeg nok hellere tjene penge, så jeg ikke fik studielån, end at nyde livet og rejse. 

At rejse alene 

Jeg har veninder, som synes jeg er modig fordi jeg rejser alene. Men for fanden mand, jeg ved jo ikke hvornår jeg har en kæreste igen eller hvornår veninderne har tid til at rejse, og skulle det så holde mig tilbage fra at rejse? 
Nej, synes jeg. Uanset hvor grænseoverskridende jeg også synes det kan være. 

Selvvagt alenetid og ensomhed 

At være alene, har altid været blandt mine favoritter. Jeg kan dulrer rundt og ikke lave en skid derhjemme. Jeg kan sagtens sidde og bare glo ud i luften på en restaurant og på en aften som i aften, hvor mit selskab har brug for at tage et par opkald under middagen, går jeg ikke i panik og river telefon eller bog frem. For det er okay og ganske dejligt at sidde der alene og nyde livet, vinden i kinderne og se glade ansigter på de andre gæster. 
Det er okay. 
Men nogen gange, er det fandme også ensomt at rejse alene. Og grænsen imellem selvvalgt alenetid og følelsen af ensomhed, er nogen gange forsvindende lille. 

Jeg er ensom og ked af det 

Nogen ville sikkert påstå at det ikke ville kunne lade sig gøre at føle sig ensom på Bali. Så smukt og dejligt et sted. Men ikke desto mindre gik jeg i seng igår aftes og følte mig ensom. Jeg havde været sammen med en ny gruppe bekendte i løbet af eftermiddagen og aftenen, men alligevel blev jeg ked af det da jeg kom tilbage på mit hotel. 
Og det var jeg også da jeg vågnede og da jeg sad og spiste morgenmad. 

Hvad gør en klog så? (Udover at skide i en krog... :) ) 

Jeg skrev til nogen venner derhjemme og sagde bare straight up at jeg var lidt 'mussi' og havde brug for at snakke. Så var der digitale krammere på Facetime!
Men jeg havde stadig brug for en rigtig krammer og et par kærlige øjne, der bare var der. 

Men for dælen... kan jeg sige til en fremmed, at jeg har brug for en krammer? 
Nu er Ignacio ikke totalt en fremmed mere. Vi har spist sammen et par gange og haft det sjovt.
Så jeg skrev til ham om han gav et stort kram, når jeg kom frem til Dojo'en? Satsede hele butikken og skrev at det var fordi jeg var lidt ked af det. 

Og sådan blev det. Og til at jeg sad ved samme bord, som ham med min computer og arbejdede. Det var trygt og tilpas meget under nogens vinger, til at roen faldt over mig. 
Det blev til middag på italiensk restaurant. Muligvis den bedste ravioli jeg nogensinde har fået. Det måltid vil i hvert fald være en del af min hukommelse længe. 
Og måske mest af alt i mit hjerte, at en fremmed mand rummede at jeg var ked af det. Og ikke mindst stoltheden over at jeg turde at sige det højt og bede om det jeg havde brug for. 


Og bare inden du tror at det er helt ad helvedes til på Bali... det er det ikke. Jeg nyder det. Jeg er glad det meste af tiden, men den skinbarlige sandhed er altså også at det kan være ensomt at rejse alene. 

Kys & Balikarma, 

Kirk 

Følg mig og Balilivet på Instagram... eksempelvis fra i dag; et liv i overhalingsbanen, med køer på vejbanen! Søde køer! 

 

 

Alene i en bambushytte...

... midt i en rismark, i buldermørke, på landet, på Bali. 

At rejse alene er ikke altid at leve

Hvorfor endte jeg egentlig der igår aftes? Midt på Bali-landet, omgivet af mørke og udefinerbare tingester og endnu mere skumle lyde? 
Jo fordi at rejse alene, er ikke altid lig med at leve.
Jeg har ikke en kæreste og jeg er ikke rigtigt kommet igang med at tage på ferie med veninder. I hvert fald ikke sådan rigtig. Det må blive next step. Min erfaring har dog været, at bare det at spørge efter en rejsemakker på facebook gjorde at 3-4 piger sagde til mig at de gerne ville rejse sammen en anden gang. Så nu er der muligheder til næste gang. 

Denne her gang rejser jeg også alene og skriver netop nu fra en mega sej working dojo i Canggu, som jeg har fået anbefalet. 
For ja, jeg rejser alene. Denne gang rejser jeg for at lade batterierne op, for at skrive på min bog, nyde god mad og have det sjovt. 
Jeg har det fint med at rejse alene, men der hvor jeg synes det kan blive en ensom affære, er når der ikke er nogen af dele oplevelserne med. Nogen at smile til i et mere privat rum end det som er henover et cafebord eller til den søde behandler som giver massage og pedicure.
Da jeg sidste gang rejste i Malaysia alene, blev jeg upgraded til honeymoon-området på et toplækkert resort... hey! Det kan ikke anbefales når du rejser alene. Det er drønsvært at møde nogen på et resort, fordi de fleste er afsted som par eller familier. 
Så denne gang skulle være anderledes og give mig bedre mulighed for at møde andre mennesker. 

Rengøringsfreak møder junglelovens uregerligheder  

For at møde andre tænkte jeg: jeg lejer mig ind i den her skønne working dojo OG finder et fedt, tjekket hostel, for der er masser af andre mennesker og ofte nogen som rejser alene. 
Som sagt så gjort. 
Jeg finder et hostel som ser cool ud. Det er med bambushytte og hele molevitten. 
Inden i mig findes der ikke antydningen af en spejder. Jeg elsker gode, lange bade, en komfortabel seng og har aldrig rigtig begået mig på en festival hvis ikke det var med backstage el. hoteladgang. 
Så vil nogen sige at det ikke er rigtig festival. Den får de. 
Til gengæld indkvarterer jeg igår midt i en rismark på et hostel som bare var klammo. Billeder snyder og i det her tilfælde var det helt ved siden af. Og for en ikke-spejder, var det som om hele min ocd-rengøringstendenser gik i fuldt alarmberedskab og jeg fik lyst til at iføre mig skåneærmer på hele kroppen .
Alt kløede.
Der var pletter på sengetøjet og jeg endte med slet ikke at sove hele natten. 
Den idylliske, romantiske drøm om Bali og bambushyttens gyngen, der lullede mig i søvn til lyden af havet og cikaderne, bristede på lige nøjagtig ti sekunder. 
Men det var midnat og jeg havde ikke andre muligheder. 
I dag har jeg fine bid på det meste af kroppen. Har kapituleret på hostel-ambitionen, efter at have set et mere og er tjekket ind på et skønt hotel og så må jeg ud på charme-hesten og møde nogle skønne mennesker på andre måder. 
Men det tror jeg nu også går :) 

Så greetings fra en Mrs. Hyacinth udgave af en hostel-pige, en bangebuks og luksusspejder der nu dribler op og får et velfortjent bad... og så på stranden... og så ind og spise lækker frokost... og så... og så... og så... nu tænker jeg at Bali bliver dejligt! 

Hvis du vil følge med i livet på Bali, så følg mig på Instagram her.

Jeg vil ligges billet ind på ...

Det er en søndag formiddag i december og jeg sidder på en cafe i indre by og arbejder. Det er egentlig 3. søndag i advent, men cafeen er stopfyldt med studerende, som skriver opgaver. Gruppearbejde er åbenbart det helt nye hot. De pusler, griner, taster og debatterer emner, som jeg ikke helt kan lade være med at lytte med på. Og smile lidt ved. 

Ungdommen nu til dags!

Jeg overhører samtaler som 'Jeg var så stiv igår, aner ikke hvordan jeg kom hjem', 'Jeg skal på arbejde senere idag, det er bare så nederen'. 

Samtaler som sikkert lyder ligesom mine egne gjorde da jeg var ung og studerende. 
Men lige pludselig siger den ene fyr i en gruppe; 'Mads ligger jo billet ind hos Signe'.
De griner men Mads vælger at uddybe; 'Ja, jeg ligger billet ind. Jeg har sgu været vild med hende siden jeg så hende første gang.'

Han fortæller om hvordan han har inviteret hende ud, sendt søde beskeder og stille og roligt bygget på deres relation. 
Og selvom Mads helt sikkert gerne vil i bukserne på hende, så virker det alligevel som en scene fra en Hollywoodfilm, med en mand som kurtiserer og charmerer den kvinde hans hjerte har udset. 

Old school gentlemanship fortolket af nutidens unge, på en meget lidt sure rønnebær agtig måde, som TV2 ellers sang om. 

Jeg vil ligges billet ind på 

Jeg synes vores datingkultur ligger i overhalingsbanen og giver meget lidt tid til et menneskes og en relations finesser. Jeg oplever kvinder i trediverne til mit foredrag Sådan får du en kæreste : Inspiration til dit datinglivsom har en forventning om at lige der over en kop kaffe skal kærligheden opstå. At først skal vi tjekke om der er kemi og opfyldelse af minimumskrav på en ulidelig liste, FØR vi vil gøre en indsats. Det er da helt vanvittigt. 

Jeg savner at en mand ligger billet ind og at jeg kan ligge billet ind på ham. At vi ikke behøver at kysse og knalde på første date.
Jeg er i sandhed en kyssepige, for hvem resten af verden forsvinder ved et rigtig godt kys. Mine ben giver efter når bløde læber møder mine og den tunge ånde fra en mand rammer min hals. 
Men jeg vil ikke mere bare kysses fordi der er en der vil i høet med mig, for at blive i helt old school terminologi.
Jeg vil bejles til, jeg vil gøre mig umage når jeg skal mødes med en mand, og ikke bare på en kaffedate eller til en tur rundt om søerne. 
Jeg vil miste vejret første gang han tager min hånd og nå at tænke og forestille mig hvordan han kysser, lang tid før, vores læber endnu mødes. 
Tilbage til den tid hvor det første møde var noget særligt. Hvor jeg følte mig særligt udvalgt.
Måske især, fordi de første møder jeg havde i mine tyvere meget sjældent var en orkestreret date swipet til den rigtige side. 

Gad vide hvordan de dater på Bali?

I skrivende stund sidder jeg i en lufthavn i Amsterdam og venter på flyet til Bali. Jeg har taget min feriehat på, har slået håret ud og selvom jeg har propper i begge ører, og ikke kan høre en dyt, smiler jeg til dem jeg går forbi. Forventningens glæde har sat ind. 
Jeg glæder mig til at se hvem jeg møder på Bali. Både af dem, der ligesom jeg, er rejst dertil for at nyde livet og arbejde i skøn forening, men også dem som bor der, enten fast eller i perioder af året. 
Jeg er ikke den store til at besøge alverdens turistattraktioner. Ofte synes jeg det er død kultur, desværre. Og alt for kommercielt og tit meget lidt ægte. 
Jeg glæder mig til at sidde på The Lawn i Canggu og se en solnedgang imens jeg snakker med sidemanden om livet, om kærligheden og om det at date i det land han eller hun kommer fra. 

Jeg er i Bali de kommende uger, hjemme igen lige præcis tidsnok til andet modul på sexologuddannelsen. Yai! 

Hvis du vil følge med i ferien på Bali, så følg mig på Instagram her.

For nysgerrige kvinder med fantasier og behov...

Mie Moltke og Amanda Lagoni byder velkommen under de skrå vægge i Soulhouse. Oppe under loftet på Nørrebro er der samlet 30-40 kvinder denne fredag aften til vin, dialog, dans og musik af Amanda. 
Kvindelogen er opfundet af Mie & Amanda, som kender hinanden fra deres uddannelse som parterapeut. Derudover er Amanda sexolog og uddannet sanger. Mie har danset hele sit liv og sammen skaber de en ramme, hvor dagens tema 'fantasier og behov', både får afsæt i teori og oplæg af dem begge og får lov at ræsonnere i kroppen, igennem dansen med Mie's Feminine Flow tilgang. 

Hvad er Feminine Flow med Mie Moltke? 

I udgangspunktet er det dans. Men det kræver ikke, heldigvis, at du har danset før. Der er sjældent en koreografi du skal følge, men det er mere et spørgsmål om at åbne kroppen op, komme ned i kroppen og give mulighed for at mærke efter. 
Det kan være at du til en sang skal strække dig og række imod det du gerne vil have mere af i dit liv og i en anden skal skubbe det væk, du ikke længere vil have med dig. 

Hvad er fantasier og behov?

Indrømmet; da jeg først så overskriften troede jeg det handlede om sex og sexfantasier. Men oplægget fra både Mie og Amanda, gør mig klogere, for overskriften er i virkeligheden bredere og til spørgsmålet; 'Hvad drømmer du om? Hvad kunne du godt tænke dig hvis vi lige løfter barren lidt og tillader os at drømme løs?', bliver jeg nysgerrig på mig selv. Tanken er at under enhver fantasi/drøm er der et behov som kalder på at blive mødt. 
I mange år, har mine drømme handlet om andre. Jeg drømte om at arbejde med dans, for så kunne jeg gøre en forskel for andre. Jeg drømte om at blive marketingchef, ligesom min onkel. Fordi jeg var sikker på at hvis jeg gjorde det så ville jeg få samme velfungerende familie som min onkel havde. Måske var det behovet for at være i kontrol og bevise overfor hele verden at jeg godt kunne selv. Fordi jeg havde et behov for at blive elsket. 

Drømme som har handlet om alle andre og ikke rigtigt mig. Måske fordi jeg ubevidst ikke har tilladt mig at drømme på mine egne vegne. Bare for mig. Fordi jeg var så bange for at det ikke var nok. 

Vi starter siddende og snakker lidt om temaet og så starter den første del af dansen ved at Amanda synger og spiller og Mie guider med hendes stemme. Det er virkelig smukt og meget overvældende dejligt at høre Amandas stemme. 
Igennem dansen og Mie's spørgsmål er det som om, at nogle af de ting jeg går og tænker over for tiden lige pludselig får plads i min krop. Svarene ræsonnerer og bobler rundt sammen med bas, rysteture og invitationerne til at mærke efter. 
Det er et trygt rum, hvor jeg føler mig godt tilpas og jeg er efterhånden, næsten hele tiden, blevet ligeglad med hvad andre tænker. 

Når en tænker skal ned i kroppen

Jeg er en tænker. Mit sind er af natur reflekterende og jeg har nemt ved at vende problemstillinger og finde løsninger ved at tænke og reflektere. Og snakke. 
Så for mig er det svært at komme ned i kroppen og mærke efter. Sikkert som det måske også er for andre. 
For så er det nogen gange som om at jeg prøver at regne den ud, mens jeg står der og hopper og ryster. Men det kan man ikke. Jeg kan ikke. Så jeg opgiver at prøve at regne den ud og gå med flowet i stedet og lade min krop gøre det, som den synes er dejligt. 

Og lige pludselig; ding!
Så er der en åbenbaring på noget af det jeg har arbejdet med tankemæssigt. 
Det er virkelig fedt. 
Jeg smiler for mig selv, mens jeg ligger i en sækkestol og chiller og bliver glad. 
For svaret er skønt og stærkt. Fordi det både har bo i mine tanker og min krop. Og det mærkes rigtigt. Altså ikke kun rationelt og tankemæssigt går det op i en højere enhed, men min krop er med. Og når den kabale går op og ligningen passer, fordi kroppen er med, så er det sgu alligevel det vildeste shit! Siger det bare! 
Det er en drøm/fantasi som afspejler det behov jeg har lige nu og her. Behovet for blandt andet at gøre noget for mig, bare for min egen skyld, at passe på mig selv. Det manifesterer sig som en drøm, et billede, en fantasi. 
Aftenen afsluttes med oplæg og dialog om emnet fantasier, drømme og hvordan det hænger sammen med det behov som ligger under. 

Skal du med til Kvindeloge?

Ja! Gør det for din egen skyld. I et trygt rum kan du gå på opdagelse i dig selv. Hver gang har et nyt tema. 
Du kan læse mere om Mie Moltke her og Amanda Lagoni her. 
Og er du nysgerrig på hvad Kvindelogen er for en størrelse, så læs med her.

Jeg glæder mig allerede til næste gang jeg skal afsted og synes hele det her, nyd mig selv univers jeg er trådt ind i, er så skidespændende og ikke mindst dejligt for mig selv. Bare for mig. 

Vær god ved dig selv!

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Blev lige så inspireret af de her smukke og feminine billeder. Enjoy! 

‘There is strong shadow where there is much light’
- Johann Wolfgang von Goethe

Endelig er der godt nyt med knæet!

Jeg har fået mig en helt herlig fys. En knæ-nørd af den gode slags.
I samarbejde med Cortsen Fysioterapi ved Nørreport har jeg fået mulighed for behandling og træning hos deres fysioterapeut Brian Krogh Wang.
Det er næsten 6 uger siden jeg faldt og buddene på hvad der er galt med mit knæ har været meget forskellige. Fra forstrukket korsbånd, overrevet sideledbånd, knæskal gået af led med overrivning af ledbåndet der fastholder knæskallen, hævelse og inflamation, forstrækning af hasemuskulatur, forstrækning af popliteus... spørg mig ikke hvad det sidste er, det er en muskel og senetilhæftning, som jeg selv har valgt at døbe El Pablo! And El Pablo ain't happy!

Hvad er der egentlig galt?

Jeg har været ind og ud af skadestuen, er blevet CT scannet, har været på Idrætskirurgisk, været til Laser/shock wave behandling og nu tilset af to fys'er. Og så venter jeg på en MR scanning som skal vurdere skadens omfang på min menisk og om jeg skal opereres. 
De er ikke helt enige om hvad der er galt. Fys'erne og idrætskirurgerne.
Og det har gjort mig nervøs og utryg ved, hvad jeg så må og ikke må og om mit ben bliver normalt igen.

Tryghed skaber ro og bedre genoptræning

Det var lige indtil jeg mødte Brian. Han er sjov, imødekommende og har en vidunderlig evne til at forklare hvordan tingene hænger sammen og hvad han gør. Og så forstår han at vi er nødt til at arbejde omkring den problemstilling at jeg elsker at være aktiv og danse, så løsningen er ikke at jeg slet ikke må, men hvordan jeg kan, om ikke andet bare lidt, uden at lave yderligere skade på mig selv. 
Jeg møder Brian første gang i sidste uge, til en undersøgelse, som skal fastslå hvad næste skridt er.
Det er en grundig undersøgelse, som tager hele kroppen med i betragtning.
Tit oplever jeg at en fysioterapeuter er meget optaget af problemstillingen omkring det enkelte led og ikke nødvendigvis dykker ned i hvor problemer kunne komme fra eller hvor skaden ellers kunne påvirke.
Men Brian tester. Først på det raske ben, så han ved hvad 'normalen' er, men ligeså meget for at skabe tryghed for mig, så jeg ved hvad der skal ske på mit skadede ben.
Han er systematisk. Tester. Trykker, masserer, flytter sig over og under leddet, kigger på styrken i mine ben og tester igen. Imellem hver test skal jeg rejse mig og gå rundt for at mærke efter hvordan mit ben reagerer på det.

Det løsner. Smerterne reduceres og jeg får en øget lethed omkring benet, som jeg kan begynde at strække mere.

Problemet er!

Efter sidste test siger Brian: 'Nu har vi ryddet op, fjernet der hvor du kompenserer, strakt de muskler ud der spiller ind og reduceret smerter, så vi kan se hvad problemet egentlig er'.
Jeg er forbløffet og kommer til at grine, for hvor er det befriende og virkelig trygt at være blevet undersøgt så grundigt og først efter undersøgelsen få en diagnose som virker valid og til at have med at gøre.
Et godt forstrukket baglår der påvirker at jeg har svært ved at strække benet.
En knæskal der har været på afveje og forreste del af min inderste menisk (den der sidder på indersiden af knæet), der er skadet. Hvor skadet er ikke til at svare på.
Men det skal blive markant bedre inden MR scanningen i slut januar hvis ikke jeg skal opereres.

Next step individuel genoptræning på hold

Jeg er lettet da jeg skilles fra Brian og glæder mig til at skulle til genoptræning hos Cortsen Fysioterapi som tilbyder knæhold to gange om ugen hos Brian. De har også alle mulige andre hold, blandt andet ryghold og hold til dig der døjer med hovedpine.

Mød Brian på min Instagram profil her.

Så mangler du en dygtig fysioterapeut, også til andet en knæ, så giv dem et kald og hør hvem der kan hjælpe dig!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Nu som sexologstuderende

Er en sexolog kun en der kan hjælpe dig med at finde det rette sexlegetøj og vejlede hvad du gør, hvis du vil have en trekant? 

Måske det er den gængse opfattelse. Jeg har selv haft den. Tænkt at det nok kun var det en sexolog arbejdede med. 

Alt det som ikke er sex 

Men det er det egentlig ikke. Måske engang, men idag er en sexologs arbejde også alt det, der ikke er direkte sex. Alt det som udvikler dig som menneske. Det er arbejde med skam, skyggesider, kærlighedens sprog, hvordan dine coping-strategier som barn i din familie, relaterer sig til din adfærd som voksen. 
Det er sindsygt spændende. 

Den dansende sexologi 

Mit ønske og ambition er at arbejde med det jeg lærer på sexologuddannelsen, igennem dansen. Af to årsager og måske der kommer flere til undervejs. 
Jeg oplever en overskyggende udfordring hos mig selv og hos de kvinder jeg møder. 
At vi bliver oppe i hovedet og har svært ved at komme ned i kroppen. For mig føles det som, at ende i et hamsterhjul der pisker der udad med endeløse todo lister der aldrig bliver kortere, men kun længere, som en evig reminder om at gøre det bedre, hurtigere, mere perfekt, mere effektivt. 

Næh fy, det gør pæne piger ikke 

Måske de nemmeste udfordringer at genkende, er dem jeg genkender fra mig selv. 
Jeg har haft svært ved og kæmper stadig med at tappe ind i min feminine og flirtende energi, for det gør pæne piger jo ikke. Lytter til sig selv, fylder for meget, lytter til intuitionen, flirter uden at ville have sex, tillader kaostilstande indeni som et øjeblik er 'ja, tak' og et andet 'nej, tak'. 
Det er karrikeret, men ikke desto mindre følelser og adfærd jeg kender fra mig selv og de kvinder jeg møder. 
Skammen som handler om at være for meget. Frygten for hvad andre tænker, hvis jeg er for flirtende eller tillader mig selv at danse sexet og sensuelt. 

Så drømmen er at tage sexologien med ind i dansen. Med skyggesider, skam, frygt, lykke, glæde, lyst og hele baduljen. Det pæne, det sexede, det frække, det grimme og det vi ikke har kigget på rigtig længe. Med tiden. 

Jeg glæder mig til den rejse. 

Læs med her på bloggen, hvis du vil med. 

Kærlig hilsen 

Kirk Rønler

Syng din morgen bedre!

Det er onsdag morgen, klokken er lidt i otte og byen er ved at vågne. Med cykelhjelm og røde kinder cykler jeg over Dronning Louise's bro med det største smil på læberne.
Delvist fordi jeg kan cykle igen, efter jeg faldt, men mest af alt fordi jeg har inviteret min veninde på en overraskelse af den sansende slags.
Hun ved ikke hvad vi skal, men det er nyt for os begge to.

Morgensang med butterfly og chefen for Malmø Opera

Hver onsdag kan du synge dagen ind med morgensang på Københavns Hovedbibliotek i Krystalgade. Det er fra 8.30 til klokken 9.00 og med 3-4 sange fra Højskolesangbogen, i dag dirigeret af en herlig mand i jakkesæt og butterfly og en viden omkring den danske sangskat, som er meget imponerende. Måske fordi det var Michael Bojesen, kendt fra blandt andet DR's Maestro program og som ny operachef for Malmø Opera.

Og så er han sjov med en skarp tunge. Jeg er vild med det.
Omkring min veninde og jeg er der måske 50-60 andre mennesker. Gamle som unge, der alle har fundet vejen forbi Hovedbiblioteket. Nogen har som os rigtig meget brug for sangbogen for at kunne teksterne og andre klarer sig uden.

Der er noget magisk over at synge sammen. Når røsten bliver klarere som fraserne får lyd og volumen bliver skruet mere og mere op. Sammen med helt fremmede mennesker synger vi sammen. 

Vi synger Jeppe Aakjær med 'Spurven sidder stum bag kvist' og Bertel Haarders sang fra 1995 'Der er et venligt lille land', som måske er vor tids bedste bud på en sang der beskriver, det som jeg er vokset op med. Velfærdssamfundet.
Og så har han sgu humor ham Bertel. Du kan se hele teksten nederst her på siden.

Syng, det er nu der skal synges

Og nu der skal leves! Og elskes!
Ikke i morgen, ikke i overmorgen, men i dag. Så syng, lev og elsk i dag.
Den sidste sang har den tekst. Det er en svensk sang, som hedder 'Har du visor, min vän'.

Så får du selv lyst, så er der hver onsdag morgensang. Men pas på, det er vanedannende!
 

God onsdag derude, syng for filan!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Og så får du gode gamle Bertels sang herunder... læs og smil :)
Og har du lyst til at følge med i Københavneroplevelser, så følg mig på Instagram her.

 

1. Der er et venligt lille land
af flade, grønne banker
med øer, broer, stille vand
og Jylland trygt for anker,
med fjordes blink og klitters bånd
i lyse sommerdage
- og vintre, korte, svage.

2. Her dyrked' fædre fattig muld
og mødre sled sig trætte
med dyr i stald og laden fuld
og munde nok at mætte.
Og byer voksed', grimme, grå
af industri belejret
- og bykulturen sejred'.

3. Men byens børn fik jordparcel
med hus og velfærdsvaner,
og mor og far fik hus og gæld
og vin til deres ganer.
Dér sidder dansken lidt forædt
og hygger sig bag hylden
- og vogter på idyllen!

4. Vi kævles lidt, men synes dog
at enes om det meste.
Hvem der er god og ren og klog,
det mener vist de fleste:
der er vi selv, det ser vi vel
med udsigt fra vor sofa
- og ryggen til Europa!

5. Se ud fra Danmarks hyldehæk,
stryg dug fra sjælens rude,
luk døren op for sus og træk
fra landene derude:
Med ansvar, ånd og hjertebånd
vi mod og selvagt styrker
- hos dansker - som hos tyrker!

6. Med dovne danske drømmesyn
man ej beton kan vælte,
men ordet kan slå ned som lyn
og gøre skvat til helte!
Som øjeåbner, sjælespark
skal ånden genoplives
- og selvgodhed fordrives!

Farvel til fitnessbranchen...

Som noget helt nyt kan du nu lytte til selve bloggen. Du får min sprøde stemme og kan fortsætte med tøjvasken, madlavningen, arbejdet, mm., imens. Alle blogs vil løbende blive indtalt, så får du lyst til at gå på opdagelse kan du det. Men for nu... tryk blot på play!

Jeg har undervist mere end 6.000 timer i danske og udenlandske fitnesscentre. Alt fra stram op, puls & styrke, pilates, thai bo, step, reformer, heat it up og de fleste aggregater, fra pinde med elastikker og halve bolde med hård underside, har jeg haft imellem hænderne.
Det har været en karriere som presenter, hvor jeg har undervist andre instruktører og flere hundrede instruktører er blevet færdiguddannet under mig, både indenfor pilates og reformer.
Både SATS, Equinox, Fitness World, Fresh Fitness, Energii, FitnessX, Ny Helse, Trimloftet og mange flere har været min legeplads, hvor jeg uge efter uge tog imod flere hunderede mænd og kvinder og indtil flere gange har råbt 'Otte mere', grinet sammen med dem når koreografien ikke ville lykkes og motiveret og skubbet på, når de havde brug for et ekstra hep.
Mere end halvdelen af mit liv har jeg undervist. Og jeg elsker det.
Siden 2003 har det været i fitnessbranchen, hvor den underskønne Pernille Juul fra Aalborg Sportshøjskole, var den der skubbede på først og faktisk var den der overtalte mig til at undervise i det der dengang hed Low Aerobic.
Det blev koblingen imellem anatomien fra Trænerskolen og øvelserne i fitness, der fangede mig. At jeg forstod det og havde et tække for hurtigt at kunne rette øvelser til og forklare Hr. og Fru Danmark, hvad det egentlig var de skulle gøre. Og så i øvrigt have talent for at underholde undervejs og få folk til at grine, den korteste vej til deres træningshjerter.
Jeg har elsket det og savnet det hver gang jeg ikke har kunnet undervise på grund af operationer, mm.

Ikke mere dårlig samvittighed til danske kvinder

Jeg fik i 2013 mit drømmejob hos Fresh Fitness. Endelig fusionerede to verdener, min reklamepige og træningsnørd i samme job. Jeg er stolt af at have været med til at revolutionere en branche som evigt og altid har haft ønsket om at motivere ved pisken og den dårlige samvittighed. Ved at vise billeder af idealer som var uopnåelige.
I Fresh Fitness lavede vi en reklamefilm som tog bladet fra munden, og branchen ikke mindst, og for første gang sagde det som det var; 'Vi kunne godt vise dig en Fresh Fitness reklame, der starter med at se sådan her ud. Men sandheden er nok at de fleste af os nærmere ser sådan her ud'. I filmen klippede vi fra en super trimmet lækker fyr, til en helt almindelig dansk ung fyr. For sådan er virkeligheden.
Måske det blev de første spæde skridt til en større bevidsthed omkring hvad jeg selv er med til at promovere og sælge. 
Jeg har selv været den underviser, der på timer, i et forsøg på motivation, har råbt: 'Er det alt du har i dig?', 'Hvis ikke du starter med træning nu, får du aldrig en fast røv til sommer', 'Kom nu, den flade mave kommer ikke af sig selv', 'Tag dig sammen!'.
I mere end ti år, mens jeg har været i den her branche, har jeg haft det dårligt med mig selv, uanset hvor god form jeg har været i. Jeg har hadet min krop og tæsket den til at skulle performe bedre.
Men jeg vil ikke mere.
Jeg har længe ikke villet med min egen krop. Men jeg har stadig perifert været en del af branchen som underviser.
Det var der jeg startede da jeg blev selvstændig. Underviste 20 timer om ugen, for at kunne betale huslejen. For den hjælp er jeg taknemmelig.
Man ser en sammenhæng imellem sport og øget selvværd og selvbillede i forhold til kroppen, men når der kommer konkurrenceelementer ind, har det faktisk den modsatte effekt og det er ligegyldigt om det så handler om at du vil stille op til VM, løbe hurtigere rundt om Damshussøen, eller vil kunne løfte flere kilo, mm.

Nu er jeg danselærer

Hvis du havde sagt til mig for to år siden, at jeg ville blive danselærer og leve af at danse i flagrende gevandter, at jeg ville smide alt mit almindelige træningstøj ud i bytte for noget der ikke hele tiden minder mig om at trække maven ind, eller at den ikke er flad nok, ville jeg ikke have troet dig.
For to år siden havde jeg mit, dengang, drømmejob. Jeg gik i høje hæle 6 dage om ugen, havde jakkesæt på, forhandlede med store virksomheder, havde budget-, strategi- og personaleansvar og elskede det. Jeg blev høj af suset. Drømte om mere og blev ekstatisk da jeg fik en henvendelse fra London.
Men jeg nød det aldrig rigtig helt, imens jeg var i det. Var altid optaget af målet og så det næste mål. Klædte mig som en mand, talte som en mand og havde ingen kontakt med min egen krop og under ingen omstændigheder en fornemmelse af hvordan jeg havde det.

Nu er jeg danselærer.
Jeg underviser dejlige damer i groove dance. I events som handler om at nyde livet og kickstarte eks. en weekend, i dans på forløb, som flytter noget indvendigt. Dans som ikke handler om at se ud, at præstere eller skulle være noget særligt, men som nænsomt og kærligt giver dig plads til at være den du er og folde alt det ud, du har lyst til at omfavne.
Det er på workshops, hvor mit hjerte banker for det feminine, det sensuelle. Alt det som mange af os kvinder skammer os over og lukker ude fra vores liv. Men det er livsenergi og hvilken én!
Så jeg er danselærer.
Og foredragsholder med foredragene Slut fred med din krop & Sådan får du en kæreste. Begge med inspiration, hjertevarme og nede på jorden konkrete tips til dit liv. Fortalt i en ærlig, sårbar og humoristisk tone.
For første gang i mit liv er jeg ubetinget stolt af det jeg laver. Jeg bliver ikke millionær af det, men at se, en aften som i går, en kvinde slå håret ud og danse med verdens største smil på, det er fandenfuckme fantastisk!

Nu som sexolog studerende

Egentlig er jeg uddannet til at lede at lede en virksomhed. Udvikle strategier og eksekvere på dem, særligt indenfor marketing.
Det gør jeg for så vidt stadig i min egen virksomhed, om end i lidt mindre skala.
Mit hjerte brænder for at gøre en forskel for dig som ønsker at arbejde med personlig udvikling igennem samtale og dans.

Derfor har jeg søgt om optagelse på sexologuddannelsen hos Joan Ørting. En sexolog i dag, handler faktisk meget lidt om sex. I gamle dage var det mere koncentreret om hvordan man bruger en dildo, hvad man gør hvis man vil have en trekant, hvordan man gør i en swingerklub, mm.
I dag handler det meget mere om kommunikation og personlig udvikling.
Og jeg er blevet optaget. Juhuuuuuuu!!!!
Jeg starter i slutningen af måneden. Jeg er stolt og spændt. Med beslutningen om at forlade fitnessbranchen og med det også The Wolfpack Gym, som jeg blev en del af, blot efter sommerferien i år, og at blive optaget på sexologuddannelsen, har jeg draget et lettelsens suk og det er som at komme hjem.
Som et hjem jeg ikke anede fandtes eller at jeg savnede.

Jeg underviser stadig og har du lyst til at være med, så kan du vælge imellem:

Forløb kun for kvinder, hver mandag i Studio Nia på Frederiksberg
1: Groove & mest styrke kl. 17.15 - 18.45
2: Groove & lidt styrke kl. 19.00 - 20.30
Der er få pladser tilbage, på de forløb der starter d. 9. januar. Læs mere her.

Forløb, kun for kvinder, hver fredag morgen på Gotved Instituttet på Frederiksberg
1: Groove kl. 07.00 - 08.00
Læs mere her.

Ladies Night 2017
Alle Ladies Night er udsolgt i 2016, men der er pladser på de Groove Ladies Night der afholdes i 2017, første gang d. 13. januar.
Du kan se alle datoer og læse mere her.

Sunday Groove
Der er to gange tilbage af det hyggelige søndagskoncept, hvor vi danser fra 12-30 - 14.00.
Helt chiller'n, helt easy, peasy, breasy.
Du kan komme med d. 20. november og d. 4. december. Læs mere her.

Girly Groove Workshop
Har du lyst til at dykke ned i det feminine, det sensuelle og kvindelige, så tag med på en girly groove workshop, som er 4 timer designet blot til dig. Kun for kvinder.
Læs mere her.
 

Så uanset hvad dit behov er, om det er at snuse lidt til dansen, eller gå all in på et forløb, så er er der noget til dig.
Dans og forløb er kun for kvinder, men foredragene er både for mænd og kvinder. Datoer for foredrag i København, Viborg, Aalborg og Fredericia er på plads og inden længe kan du finde information og billetter her på hjemmesiden i kalenderen.

Vi ses på dansegulvet!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Danselærer // Foredragsholder // Skribent // Entrepreneur // KvindeHvis du har lyst til at følge med i en sexolog-studerende og danselærers liv, så følg mig på Instagram.

 

 

Hva' så med det knæ, Kirk?!

For mig har det været en krise af falde og skade mit knæ. Jeg lever delvist af at kunne bruge min krop og det har jeg ikke kunnet på samme måde.
Noget undervisning har jeg helt måtte indstille og andet har jeg kunnet komme igennem, ved at sidde ned med benet oppe og med rigtig meget god hjælp fra andre. Heldigvis.

Dommen hos Idrætskirurgisk

Mandag var en slags dommedag med undersøgelse på Idrætskirurgisk. Indtil videre er operation ikke nødvendig, hvilket jeg er super glad for. Der venter stadig et genoptræningsforløb, men jeg er glad for at jeg ikke skal under kniven.
Skaderne omkring knæet går på, knæets ledbånd, forreste korsbånd og en meniskskade, som jeg afventer skal MR scannes for at vurdere omfanget af skaden.
Jeg kan heldigvis mere og må i løbet af dagen erstatte Donjoy'en med en anden knæbandage som skal holde styr på min knæskal, der gerne vil på afveje. Når jeg skal undervise i bevægelse er det stadig med Donjoy på, for at sikre knæet og stabiliteten.
Og så starter genoptræning inden længe. Det glæder jeg mig til. Det bliver rart at finde ud af hvor meget jeg kan, hvor meget jeg må og bare være i gang med at blive stærkere omkring knæet igen.

Fuld fokus på heling og restitution

Jeg er stadig i behandling hos Michael Strøm fra MS Insight som behandler mig med K-Laser for at speede helingen af ledbåndene op og reducere mine smerter. 
Indrømmet; jeg har i mange år været mistænksom overfor laser og tit tænkt, 'Hvad kan det egentlig...? Og er det ikke bare fup & fidus?' Men det virker fandme.
Første gang jeg støder på laser, er hos min massør de gange hvor jeg har haft hold i nakken, der kan hun bruge laser for at få muskler og væv til bedre at give sig og jeg har mærket resultatet med det samme.
Jeg har ikke haft en så voldsom skade før, som nu, så det er svært på den måde at sammenligne, men det har været tydeligt for mig at se, hver gang jeg har fået laser at hævelsen er faldet og mine smerter har været reduceret betydeligt med det samme efter behandlingen. Derudover har det været meget hurtigere effekt når jeg har lavet venepumpeøvelser for at dræne området for hævelse.

Hvad kan K-Laser?

Selve laseren er et lille hoved som lyser med forskellige bølgelængder som kommer ned i dybden af hud, muskler, ledbånd, mm.
Det er smertefri behandling, så du kan ikke mærke selve laseren når du er i gang.
Det infrarøde lys påvirker kroppens væv helt ned på celleniveau. Det betyder at stofskiftet i cellerne øges og med det en optimering af tilgang af næringsstoffer, som speeder heling af skadede områder op samt mindsker hævelse og smerte.
K-Laser kan bruges i mange situationer, både på akutte skader som min var, men også på gamle skader, det kan være en tennisalbue, mm. Og så er der sygdomme/skader hvor smerte medfølger mere kronisk. Det kan være gigt, seneskedehindebetændelse, hælspore, fibromyalgi, tinnitus, mm.
Det er super spændende og jeg må bare tilstå, det har virket for mig.
Behandlingen fortsætter med fokus på heling og smertelindring.
Du kan selv læse mere om Michael Strøm og K-Laser her. Og så blot et heads up.... hvis du har en gammel skade, der gør ondt, så tag forbi og se om ikke Laser kunne hjælpe dig på vej.

Jeg underviser lidt og holder stadig foredrag og så er den her rejse, bare en fin en af slagsen i at bede om hjælp og lade mig hjælpe af andre. Det er en helt anden rejse, som jeg skriver om i en anden blog :)

Kærlig hilsen

Kirk Rønler
 

Du kan følge med i behandlingen og genoptræningen på min instagram her.

Mit hjerte banker for at hjælpe...

... Landsforeningen imod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS).

Årets velgørenhedsevent

Hvert år holder jeg et velgørenhedsevent hvor pengene går til et godt formål. De tre første år gik pengene til Eventyrjul som holder jul for familier, som ikke har råd til selv at holde jul og sidste år dansede vi så Gadens Børn kunne bygge et børnehus i Calcutta.

I år danser vi for LMS og for de mange unge som voksne som kæmper med enten en spiseforstyrrelse eller selvskade. Men faktisk også for alle dem som er i risikogruppen for at udvikle en af delene. Den andel er kæmpestor og måske du allerede kender en, som enten har udviklet en spiseforstyrrelse/selvskade eller som er i risikogruppen.

For eksempel er det 22% af de danske gymnasieelever som skader sig selv og samlet set i Danmark er det op imod 75.000 der kæmper med en spiseforstyrrelser. Så kommer selvskade og risikogrupperne udover det.
Hver 4. pige i 9. klasse er i fare for at få en spiseforstyrrelse. Det er dælme crazy og så er det lige pludselig noget... eller nok rettere nogen, de fleste af os kender. En kusine, en bror, kollegaen, moster Oda, naboen eller dig selv.

Lad os droppe tabuet

Min erfaring er at vi ikke rigtig snakker om det, når vi har det svært med vores egen krop. Så køber vi et medlemskab til det lokale fitnesscenter og pisker os igennem den ene juicedetox efter den anden og tror at lykken ligger i de tabte 5 kilo og askesens tarvelige og ofte straffende land.
Jeg har spist alt fra afføringspiller til mærkelige piller fra USA jeg ikke vidste hvad indeholdt.
Jeg har drukket grøn the og spist chili i vanvittige mængder fordi det efter sigende skulle sætte forbrændingen i vejret og øge vægttab.
Jeg har ligget med hovedet nede i diverse toiletter i gymnasietiden og haft make-up og tandbørste med i skoletasken, for at rette op på ansigtet efter, fordi jeg samtidig lå og tudede nede i det selvsamme toilet af skam.

Vi skal turde at snakke om at det er svært og turde at dykke ned i hvorfor det er svært. Uanset om det er fordi vores forældre har givet os et forskruet syn på hvordan kroppen skal se ud eller i mit tilfælde der troede jeg at hvis jeg bare tabte mig, blev alt bedre, mine forældre ville holde op med at skændes, jeg ville blive perfekt og blive den populære pige i klassen. Mine tanker og handlinger imod mig selv startede allerede i folkeskolen.

Dans for en god sag

Jeg er sindsygt stolt af at blive spurgt af LMS om jeg ville holde et foredrag hos dem. Selvfølgelig!
Derfra valgte jeg selv at gå mere ind i sagen, for den er vigtig. Så det er helt oplagt at årets velgørenhedsevent skal gå til LMS.

Og jeg har satset. På at du vil med, at du vil støtte og dele det gode budskab.
Jeg donerer min arbejds- og undervisningstid og Københavns Kommune har doneret et smukt og vidunderligt lokale som jeg også var i for nogle år siden, nemlig Kvarterhusets smukke sal, tegnet af Dorthe Mandrup.

Derfor:

Tirsdag d. 6. december går det ned. Vi skal groove. Både mænd og kvinder, unge som ældre. Du skal blot være fyldt 16 år og du behøver ikke have groovet før.
Der er to tidspunkter at vælge imellem, så selvom du skal putte børn eller lave madpakker til dagen efter, er der ingen undskyldning for ikke at kunne danse med :)

17.00 - 18.30 & 19.30 - 21.00

Du kan vælge imellem forskellige billetter alt efter hvor stor en spenderbuks du tager på:

Standardbilletten til 199,-
Jeg flotter mig billetten til 299,-
Jeg går all in billetten til 399,-

Og hvis du tænker at 'Ej, ej, ej, jeg skal da til pileflet den dag!' og det i virkeligheden er fordi der er gået Panik & Bange AS i den, ved tanken om at skulle danse verdens nemmeste og sjoveste dans, i fuld offentlighed, kan du købe billetten 'Jeg kan desværre ikke komme, men støtter med 149,-'.

Venner, jeg vil så gerne to ting med det her:
1: Skabe opmærksomhed på problemstillinger som rigtig mange af os kan relatere til eller kender en der er ramt af.
2: Samle penge ind til LMS. De gør så meget godt for dem der har det svært.

Hvordan kan du hjælpe?

1: Køb din billet her... og når nu du er i gang, så nap enten en ekstra til en ven/veninde eller vælg den mest gavmilde billet :)
2: Del meget gerne denne blogpost, så er der karma og stjernedrys på dig!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler
 

Det smukke Kvarterhus på Amager, Jemtelandsgade 3.

Da livet fældede mig!

Eller rettere så var det en beton/jerntrappe jeg faldt ned af sidste fredag aften.
Jeg havde glædet mig til en aften ude sammen med veninder og den var da også startet helt fantastisk med to skønne af slagsen. I Torvehallerne med god hvidvin, højrøstede grin, historier, gode råd, østers og et leben som jeg elsker.

Lige indtil jeg skulle tisse og ville bruge toiletterne på Un Mercato. Jeg har været der så mange gange før, gået ned af den trappe.
Men skæbnen ville, at selv i helt flade sko, faldt jeg ned af trappen. Klassisk bekymret for om nogen har set det, skynder jeg mig ind på et af toiletterne.
Jeg har hudafskrabninger på benet og mit venstre knæ gør mildest talt pissehamrende ondt.
Uden rigtigt at få sagt farvel tager jeg hjem. Går i seng og tænker at det nok er meget bedre dagen efter.

Hospital, 1813 og afsted det gik!

Men det er ikke bedre dagen efter. Mit knæ er hævet og jeg har nu fifty shades of blue på mine skinneben, knæ, og lår.
Heldigvis går det rimelig hurtigt med at få en tid på skadestuen. Jeg får bakset mig ned fra 4. sal, ind i en taxa og rundt om hjørnet til Bispebjerg skadestue.
Først er dommen at jeg nok har forstrukket et ledbånd. Så fik de knaldet en DonJoy på og så kunne jeg bare humpe hjem. Lidt forvirret spørger jeg til hvad jeg så skal gøre og får stukket 5 sider udskrevet fra lægehåndbogen i hånden med ordene 'Ja, det står jo godt nok på fagsprog, så det er ikke sikkert du forstår det hele'. No kidding Sherlock Holmes!
Der vidste jeg hverken om jeg skulle græde eller grine.
Mens jeg forsøger at få tøj på og på en eller anden måde flekse mig nok til også at få sko på, kommer lægen tilbage. Så ville de gerne have røntgen alligevel, for de var ikke sikker på at noget var brækket, så det måtte de hellere lige få tjekket. Dertil fik jeg beskeden: 'Hvis du bare tager dine ting og går langs den blå linje hen til røntgen, så bestiller vi tid til dig!'.
Tager du pis på mig!? I er bange for at noget er brækket og nu beder i mig om at gå.
Ærligt?! Der græd jeg ned i en radiator og holdt godt fast i vindueskarmen og følte mig virkelig alene.
Heldigvis forbarmer en sygeplejerske sig og hjælper mig med mine ting og bestiller en portør der kan køre mig til røntgen.

Med bare tæer og Bundgaard på speed dial

Jeg får aldrig rigtig sokker på. Eller sko. Til gengæld kommer jeg tilbage i venteværelset, nu med pissekolde tæer og tårer der løber ned af kinderne.
Bundgaard kommer mig til undsætning. En god veninde som i regnjakke og viltert hår åbner armene, krammer, holder mig fast og derfra bare fikser. At jeg kommer til røntgen og pludselig var det som om, at tilstedeværelsen af en vis Bundgaard gjorde at lægen strammede sig lidt mere an.
Så blev jeg sendt hjem med beskeden 'Der er ikke noget der er brækket, det er nok et ledbånd, så du skal gå på benet i DonJoy'en. God weekend!'.
Hjem det gik, op med benene, Bundgaard på apoteket efter recepter, i Brugsen for at fylde køleskabet og da jeg endelig lå godt under et tæppe på sofaen ringede de tilbage 'Ja, altså... nu har en anden læge kigget på dit røntgenbillede og vi er lidt i tvivl om der er en skade på din skinnebensknogle. Så kan du komme tilbage, så vi kan scanne det? Og så er det meget vigtigt at du IKKE går på benet'.
Hvis ikke jeg allerede var træt i knæene, så blev jeg det virkelig hurtigt. Selvfølgelig er jeg glad for at de vil tjekke det, men jeg ville have været super glad for den scanning fra starten.
Afsted igen. Flere krydsede fingre. Bundgaard blev afløst af min pappi og scanningen viste heldigvis at der ikke var nogen skade på knoglen.
Måske fordi de havde så dårlig samvittighed udstyrede de mig nu med en henvisning til Idrætskirurgisk afdeling, som skal evaluere og beslutte om jeg skal opereres i mit ledbånd, eller det kan genoptrænes. Det venter jeg så på nu.

Måske er det en gave

Jeg har hele mit liv været dårlig til at bede om hjælp og vise sårbarhed. Det er heldigvis noget jeg er blevet langt bedre til de sidste par år, men på en eller anden måde er det som om at den her skade er sket for at lære mig noget.
Delvist noget omkring at bede om hjælp og turde at læne mig op af andre mennesker uden frygten for at de forlader mig fordi de skal hjælpe mig.
Men der er også et velvalgt time-out forbundet med det her. Jeg kan ikke det samme som jeg plejer. Noget af min undervisning kan jeg passe siddende og andet kan jeg ikke.
Og så er der mange tanker som lige pludselig får mere plads og tid og det er egentlig også meget rart at have så god tid til at mærke efter.
Det har været ganske så overvældende med den hjælp der er kommet min vej. Fra søde hilsner, videoer, sange og helt ned til hjælp med at handle ind, bære op på 4. sal og så videre.
Tak derude!

Behandling indtil dommen

Jeg ved stadig ikke om jeg skal opereres. Det afventer besøget på Idrætskirurgisk.
Så indtil da har jeg fuldt fokus på restitution. Både rent fysisk at få hvilet og holde benet oppe og ikke overbelaste.
Men også i form af små øvelser som dræner området for hævelse. Så, som en anden gammel dame ligger jeg på gulvet, med benet oppe og laver venepumpeøvelser. Kønt ser det ikke ud, men det er effektivt.
Ikke mindst fordi jeg kombinerer det med laser-behandling hos en dygtig behandler.

Michael Strøm fra MS Insight behandler mit knæ med K-Laser, som sætter gang i det skadede væv. Både i form af at fjerne væske og hævelse, men især for at sætte gang i det skadede områdes væv, så næringsstoffer og ilt kommer til området, så det hurtigere heler.
Vi har sammen lagt en plan for hvordan jeg bedst muligt heler området, så jeg har de bedste forudsætninger for at undgå operation.

Michael Strøm holder til på Amager, København. Hvis du selv har en skade, akut som kronisk og har brug for en dygtig sportsterapeut kan han stærkt anbefales. Læs mere her.

Så for nu... hvis du har lidt ekstra karma at sende afsted, så send det i retning af Idrætskirurgisk, for jeg håber virkelig ikke at jeg skal opereres.
Jeg holder stadig foredrag og underviser groove med lidt hjælp fra andres gode ben :)
 

God weekend derude.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Har du lyst til at følge med behind the scenes, i dagligdagens store og små tanker, behandlingen og meget mere, så følg mig på instagram her.

Hvorfor lar' jeg ikke bare vær!?

RSS Block
Select a Blog Page to create an RSS feed link. Learn more

... med at sætte tænderne i Rittersporten?

Min last, min synd, mine lækkerier

Jeg elsker chokolade og kage. I princippet kunne jeg godt forsøge at fortælle dig at jeg kun spiser mørk chokolade og kun 20 gram om dagen, som foreskrevet i damebladene.
Men det gør jeg ikke.
Jeg elsker Rittersport, Marabou, Snickers is, Brownie, Kanelgifler, Jordbærkage... you name it!

Ondt i maven & elastikbukser

Og der er egentlig ikke noget galt i at spise en Rittersport. Du kommer aldrig til at høre mig prædike om detox og askese på hverken den ene eller den anden måde.
Du kommer ikke til at høre mig sige at jeg drikker en kop urtethe når jeg er lækkersulten.
Til gengæld har jeg mange gange i mit liv været nysgerrig på hvorfor jeg ikke bare lader være med at spise den Rittersport. Især de gange hvor det ikke er fordi jeg bare har lyst til en Rittersport.

Hvad er din last og hvorfor?

Jeg bryder mig egentlig ikke om udtrykket last og synd. Det har en negativ konnotation allerede før du når forbi første stavelse. Hvilket for mig bliver til, sådan helt krakilsk set, at det ikke er okay. Det er i hvert fald ikke ligeså okay som broccoli.
Og her er det ikke fordi jeg plæderer for sundheden i hverken det ene eller det andet, blot vores samfunds konstruktion omkring last og synd. Og der jo ved det at synde ofte medfølger en straf. For mig en banken oveni hovedet og skæld ud på mig selv.

Misbrugsmønster

Debbie Ford var den der knækkede koden for mig i forhold til hvorfor jeg spiser Rittersport (og alt det andet som den her repræsenterer), de gange hvor jeg ender i en elastik-buks og lige efter jeg har spist den, nogen gange imens, virkelig ender med at banke mig selv oveni hovedet. Så skælder jeg mig selv ud i stil med 'hold kæft hvor er du dum, Kirk, du er da en slapsvans at du ikke bare kan la være' eller 'du bliver aldrig tynd, hvis du bliver ved med det her... og så bliver du aldrig... og heller ikke...' og så fortsætter snebold-effekten derud. Det bliver aldrig rigtig konstruktivt.
Det var først da jeg læste Debbie Ford omkring skam, at jeg forstod hvorfor jeg gjorde det og hvad Rittersporten var et udtryk for.
Rittersporten er mit misbrugsmønster. Lejlighedsvist. Nogen gange er det også 'bare' det jeg har lyst til. Men hvordan lærer du/jeg at skille ad hvornår det er det ene og det andet?

Skam & Debbie Ford

Skam kan være mange ting, men for mig gav Debbie Ford's definition mest mening:

'Uerkendt og ubearbejdet skamfølelse, er det der får os til at sabotere vores egen succes, krænke vores egne interesser, tage det der ikke er vores, lade os overmande af gamle misbrugsmønstre og ødelægge vores forhold. Ved selvsabotage gør vi den indre skam synlig.'

Det gav mening for mig. At når vi har skam vi ikke gør noget ved, så vender vi tilbage til vores misbrugsmønster. Og her er der ikke nødvendigvis tale om at skyde heroin ind i armen!
Så når jeg har gang i min skam, så er det jeg ender i Ritterporten og dens venner i elastikbukser og har ondt af mig selv.

Hvor kommer skam fra?

For mig har det været essentielt at finde ud af hvor min skam kommer fra. Skam er en programmering vi får fra andre og en løgn vi fortæller os selv. Og kan selvklart handle om tusind ting.

Da det gik op for mig. Både hvad min skam handler om og hvad der er mit misbrugsmønster, kiggede jeg på hvad der udløser min skam. Og lige pludselig kan jeg differentiere hvornår jeg bare har lyst til en Rittersport og kan spise den med god samvittighed og hvornår der er noget mere på spil som jeg er nødt til at tage mig af.

Det redskab og mange flere fortæller jeg om i foredraget Slut fred med din krop. Se kalenderen herunder for hvornår næste foredrag er.

Hvad er din skam? Hvad er dit misbrugsmønster?

 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Hvis du har lyst til at følge med behind the scenes i det store og det små, tankerne og refleksionerne, så følg med på Instagram her.


 

 

Jeg vil ikke være en hård banan mere!

'Kan du hjælpe mig med at blive mere feminin og girly i mit udtryk?'
Spørgsmålet er til min stylecoach Susanne Kibsgaard, som er hos min samarbejdspartner Grey//Matter. Det er dem som styler og klæder mig på til foredragene Slut fred med din krop og Sådan får du en kæreste.
En dejlig gave at have så dygtige mennesker til at hjælpe med det.
Det betyder at vi løbende mødes. Kigger på tøj, hvad der er kommet hjem og hvad min garderobe skal udvides med, for at følge med årstiderne og hele tiden repræsentere Grey//Matter bedst muligt.

Fra hård banan til girly kvinde med blonder

I mange år har jeg gået i jakkesæt og spidse stilletter som matchede min armslængde til at få folk nær i mit liv og haft en garderobe som var tight, sort, mørk, stilren og fyldt med tøj som kunne klæde mig til det næste job jeg ville have. Præcis som foreskrevet i damebladene.
Så blev jeg skilt og samtidig kom der elementer af rock-chick attitude med nitter, sort læderjakke, jeans med huller og min stakkels farmor forstod det ikke helt, omend hun var klar med lapper til at fikse hullerne.
Dem på bukserne nok langt nemmere, end dem i min sjæl af sorg over at blive skilt og miste kærligheden.

Så blev jeg selvstændig og startede med at undervise 25-30 timer om ugen. Der bestod min garderobe af stramtsiddende lycra i alle regnbuens farver, så jeg lignede alt fra en fristende slikkepind til et regulært fastelavnsris. Siden er der blevet færre træningstimer der handler om vægt og performance og mere dans. Mere plads til mig og til at nyde livet.

Med det en lyst til at være mere feminin og måske med det, også en lyst til at lade paraderne falde lidt.

Jeg vil til enhver tid sætte mine penge på at en mand vil have nemmere ved at hjælpe en kvinde med en tung kuffert hvis hun står i en sød blondebluse og nederdel end hende der står i et par hullede rock'n'roll'ede sorte jeans og en Metallica t-shirt.
Begge ser fantastiske ud og kan helt sikkert selv, potentielt set, løfte deres kuffert.
Men jeg har ikke længere lyst til selv at løfte min kuffert. Hverken den fysiske når jeg rejser eller livets kuffert. Jeg har lyst til at turde at sænke paraderne så meget at en mand har en dejlig plads i mit liv.
Det er selvfølgelig karikeret og trukket ud i hver sin ende af tøj-skalaen om man vil, men jeg tror ikke det er helt ved siden af. I hvert fald når det gælder mig selv.
Min mission er i hvert fald klar; at blive mere feminin i mit udtryk og fortsætte den rejse jeg er på personligt.

Puuuuhhh... den strammer!

Jeg har inden jeg kommer op til Kibsgaard i Grey//Matter showroomet udfyldt et stilkort. Med svar på, eksempelvis, hvad der altid er i min garderobe af mærker, farver, former for tøj, stil, mm. Jeg skal svare på hvad jeg synes er svært og udfordrende indenfor tøj og hvad jeg har brug for hjælp til.
Jeg har taget 8-10 stykker tøj med og nogle sko, som vi kan arbejde ud fra og tilføre det som mangler.

Vi prøver forskellige stykker tøj og der synes at være en gennemgående tema. Nemlig at når jeg får noget stramt og ufleksibelt tøj på, går jeg næsten i tøjpanik. Så skal det af. Nu! Puh!
Min stiltype er det der hedder Casual, hvor jeg låner fra den feminine stiltype og lejlighedsvist fra den rå type. Det havde jeg det edderdylme stramt med, til at starte med. Casual! Det lyder i mine ører som en der ikke gør sig umage. Og det gør jeg faktisk. Jeg orker bare ikke et stramt pencilskirt og tøj jeg ikke kan bevæge mig i.
Så det tog noget tid før jeg helt omfavnede at jeg er casual i stiltype med elementer fra den feminine.

Kan jeg være girly i flade sko?

Begge mine fødder er opererede og virkelig ikke glade for stilletter. Det gør simpelthen for ondt.
Så missionen var også at finde en måde hvor jeg stadig kunne være feminin med flade sko. Til det fik jeg nogle gode fifs til køb af nye sko og hvordan jeg kunne style mine eksisterende sko med glimmerstrømper, mm. Men også hvordan jeg kunne købe flade sko, som i sig selv var mere feminine.
Så det kan sagtens lykkes at være feminin i flade sko. Jeg har i hvert fald nogle virkelig fine tips til hvordan jeg gør.

Helt generelt er det blevet nemmere for mig, hvordan jeg styler mit tøj. Jeg er casual i min stilkerne og er ikke til for mange dikkedarer, men jeg ved nu hvordan jeg bygger et sæt tøj, så det fremstår feminint. Og så har Kibsgaard lært mig hvilke smykker og snit der er gode til mig.

Go get your stylesession

Det kan så meget anbefales! Jeg har så meget nemmere ved at klæde mig på, men også når jeg køber tøj er det nemmere og jeg har ikke siden jeg er begyndt at bruge Kibsgaard, haft fejlkøb, fordi jeg ved hvad jeg skal kigge efter.
Lige nu har du mulighed for at booke en session hos Susanne Kibsgaard.
Hvis du booker din tid senest d. 15. november 2016, har Kibsgaard været så cool at give et godt tilbud.
Så får du en session til kun 1.500,- i stedet for 2.000,-
Der er kun 10 sessions til salg, så book din tid hos Kibsgaard på: kibsgaardsusanne@msn.com.

Du får:

- Stylesession til kun 1.500,- (Gælder for dig der bor i København. Bor du udenfor København aftales særlig pris for transport).
- Du modtager stylekort inden session, som du udfylder og sender til Kibsgaard
- Viden om din stiltype
- Oprydningsprincipper som giver dig overblik over din garderobe
- Gennemgang af din garderobe
- Ideer til at sammensætte dit tøj på nye måder
- Forslag til brug af accessories
- Viden om hvilke farver og snit der vil være gode til dig
- Sikkerhed i valg af tøj
- Råd til minimering af fejlkøb

Efterfølgende får du tilsendt dit personlige stilkort med opsummering af vores møde, med råd og vejledning i hvordan du når dit stylepotentiale og dit personlige look

Enjoy it, hun er en dejlig dame, der har ærmene fyldt med tøjtips!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Pssst... hvis du vil have inspiration til hvordan du kan style tøj og følge med i hvordan jeg klæder mig feminint, så følg mig på Instagram her.

Jeg troede jeg blev lykkelig af at tabe 5 kilo!

Siden min barndom har jeg haft det dårligt med min krop.
Hadet den.
Skældt ud på den.
Udsat den for alskens lort. Fra kure, chili, grøn the, spiseforstyrrelse, detox mig her og der og mærkelige piller jeg ikke vidste hvad indeholdt.

Fordi jeg var helt sikker på at hvis jeg bare tabte mig, så blev jeg lykkelig. Så ville jeg passe ind. Blive elsket for den jeg var. Få de fede jobs og den alt for lækre kæreste.

Noget fortæller mig at jeg ikke er alene.

3 ud af 4 normalvægtige kvinder ønsker at tabe sig 5-10 kilo. Det er jo vanvittigt. For her er der altså ikke længere tale om et sundhedsproblem. At knæene ikke kan holde til en overvægt, mm.
Så er der tale om et helt forskruet forhold til hvordan vi ser ud og hvordan det forventes at vi skal se ud og ikke mindst vores egen forskruede forventning om hvad der 'sker', hvad vi opnår, når vi taber de kilo.

Jeg har tabt fem kilo

Men jeg blev ikke lykkelig af den grund.
Jeg har endda tabt dem flere gange og taget dem på igen.
Jeg brugte så meget energi når jeg skulle tabe mig. Både rent fysisk på at træne og hakke grøntsager til suppe og juiceren der kørte ustandseligt. Men også den energi jeg skulle bruge mentalt på hele tiden at holde mig selv i skak. Slå mig selv oveni hovedet at det og jeg ikke var god nok.

Det var så opslidende og jeg brugte så store dele af min dag på tankerne og hadet til min krop.

Og det har, eller havde, den ærlig talt ikke fortjent.
Den tjente mig så fint.
Sørgede for at jeg kunne træne, gå i byen, på toilettet, jeg havde to ben der fungerede og en krop der faktisk er lækker.

Så hvad var der så galt?

Det gik jeg på opdagelse i.
For jeg tror ikke på at svaret, for hvorfor vi har det dårligt med vores krop, hverken skal findes i kiloprisen på økologiske gulerødder eller en skyldplacering på medierne, selvom de ikke bidrager til et lækkert selvbillede heller.
Jeg tror på vi er nødt til at kigge indad og ned i Pandoras æske af herligheder.
Det gjorde jeg. Og da jeg stødte på skam og skyggesider, var der en prås der gik op for mig (som vi siger i Jylland)...

Den og mange andre historier og åbenbaringer deler jeg med dig i foredraget Slut fred med din krop. Vi kommer blandt andet forbi indre kritiker, skam, relationer og en del værktøjer du kan bruge, for at få et godt forhold til din krop og dig selv. 
Se kalenderen for næste foredrag. De afholdes i hele landet. 
Blandt andet i Aarhus d. 5. september, Aalborg d. 19. september, Odense d. 11. oktober og i København både d. 29. august, 26. september, 31. oktober og 28. november 2017. 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Elsk mere!

I sommer fik jeg tilsendt en bog, med et sødt postkort fra Daisy Løvendahl. Jeg fik nemlig den fornemme ære at læse hendes nye bog Elsk, før den overhovedet var udkommet.
Bogen hedder Elsk, mere kærlighed, lidenskab og fællesskab i et travlt liv

Indrømmet: Som single havde jeg svært ved indledningsvist at forstå hvorfor og hvordan en bog om at elske og fællesskabet skulle være gavnlig for mig.
Men det var den.
Bogen tager udgangspunkt i rigtige fortællinger fra klienter fra Daisy's praksis som personlig rådgiver. Det i sig selv, synes jeg er et kæmpe plus, for nogen gange bliver tekster og samtaler om kærlighed for diffuse, som om det skal være lidt filosofisk og uforståeligt for at være validt.
Jeg har altid elsket Daisy's tekster og tidligere bog Lev af diametralt modsatte årsag. Daisy skriver nemlig i øjenhøjde og lige ud af posen. Også når det handler om kærlighed og lidenskab.
At det er historier fra det virkelige liv, gjorde at jeg følte en samhørighed under læsningen og fra tid til anden placeredes der et smil på mine læber. Et genkendelsens smil fra de gange hvor jeg har været i et parforhold, hvor eksempelvis sexlivet er totalt gået i stå og man ser hinanden mere i joggingtøj end undertøj, hvis man da altså ser hinanden.

Et kig ind i andres kærlighedsliv

Igennem de historier Daisy fortæller får jeg flere ting med mig.
1: En historie om nogen andre som også har det svært med kærligheden og lidenskaben. Det i sig selv var en kæmpe lettelse, i et samfund hvor vi har tendens til at glorificere kærligheden når den er der.
2: Gode råd og perspektiver på kærligheden og lidenskaben og hvad man kan gøre når det er svært.

For det er som Daisy siger: spørgsmålet for nutidens par er ikke om de kan gå fra hinanden, men om hvorfor de skal vælge at blive.
Og selvom jeg er single, så ved at læse Elsk får jeg fintunet mine tanker om kærligheden og den forpligtelse det også er at vælge kærligheden til. Som jeg jo faktisk rigtig gerne vil.

Elsk giver mig en genfunden respekt og ikke mindst tro på kærligheden.
Jeg arbejder ikke med at give stjerner på de ting jeg anmelder. Men! Jeg anbefaler bogen af mit hjerte, til dit og til kærligheden. Fordi jeg stadig tror på den store kærlighed.
Du har mulighed for at købe bogen ved mine foredrag, events og forløb. Se kalender her for kommende foredrag. Bogen koster ved foredraget 249,- og så får du en smuk, smuk plakat med i den pris. (Se billede herunder). Plakaten er A2 og du får den i et plakatrør, så du kan få den sikkert med hjem.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Til den kåde Københavnervandhund!

Jeg cykler ned af Nørrebrogade og tager mig selv i at smile. Til dem der går på fortorvet, til himlen og til mig selv, mens jeg danser lidt til Uptown Funk på min cykel.
Jeg knuselsker København. Af mange årsager, men især fordi der er så mange muligheder. Både gratis og betalte arrangementer.
I denne uge er turisttippet ikke kun ét men to! Som begge har vand som tema og som udnytter at vi har en ren man kan bade i og bruge på kreative måder! Jeg er vild med det!

Krebsegilde i Sverige, helan går!

Jeg ville ønske at jeg var hjemme i weekenden, for så boede jeg i min bikini i Playpark som åbner på Refshaleøen imorgen fredag, men jeg skal til Krebsegilde i Sverige og det glæder jeg mig om muligt ligeså meget til, for det har jeg aldrig prøvet før. Jeg tænker hagesmæk og snask i hele ansigtet!
Nok om det. Det er ikke ugens turisttip, jeg er bare meget misundelig på at jeg ikke kan komme med til nogen af de to fede events!

Playpark på Refshaleøen

Når jeg rejser, elsker jeg at finde et vandland. Det kan lyde corny og der kunne være alle mulige argumenter i 'du er voksen' kategorien der skulle tale for at jeg skulle gå langt udenom.
Men jeg elsker vandlande!
Der er noget unikt og særligt ved at få lov til at være barn igen. Skrige som en glad teenager på vej ned af rutsjebanen, og smile over hele femøren cruisende i donut-ringene.
Det er bare en vinder.
Du skal nyde København til festivalen Playpark som har åbent i weekenden på Halvandet. Der bliver blandt andet 50 forskellige aktiviteter, inkl. en kæmpe vandrutsjebane som ender i havnen, en pude der kaster dig op i luften, Ninja Warrior forhindringer og meget mere!
Altså; alt til dit legebarn.

Hva' koster'n?

Det koster 199,- for hele herligheden. Hele weekenden. Inkl. fest om aftenen fredag og lørdag, hvis du tænker af træbenet skal luftes til blandt andet Kaka og Wafande. 
Du kan læse mere om Playpark her.

Lad dine sanser op!

I samarbejde med GoBoat har jeg mulighed for at give dig en virkelig fed én på opleveren. Det er vand, havn, GoBoats og historiefortælling pakket ind i samme oplevelse.
Jeg har så meget nederen over ikke at kunne komme med selv, at jeg spurgte dem om ikke vi kunne sørge for at du kan komme med til en totalt skarp pris. Og det kan du. Faktisk kan du få 25% på billetten. Siger det bare. Det er sgu pænt af dem. Og selvom jeg elsker at folde mig ud på skrift, så har GoBoat, Copenhagen Cooking & Food Festival og Kitchen Collective, gjort sig så umage at jeg vil citere dem direkte:

“Solen stiger op over byens tage. Du cykler mod Islands Brygge, og kl. 08.30 sidder du i en båd på vej mod Sydhavnen. Mågerne skriger let, en taxa på vej over Langebro - men udover det; intet andet i byen. En halv time senere befinder du dig på en stille kaj i Sydhavnen. Sammen nyder vi et sundt, nærende og inspirerende morgenmåltid, mens duften af nybrygget kaffe blander sig med den friske duft af saltvand. Når du er mæt læner du dig tilbage, nyder din kop kaffe imens du stille sidder og lytter til Carsten Islington fortælle historier for dig - de handler om byen, dens mennesker og livets gang. Efterfølgende sætter vi os tilbage i bådene og sætter kursen mod Islands Brygge. På turen hjem kan du tale med din ven eller veninden, eller du kan sidde ganske stille og lade morgenens indtryk synke ind. Kl. 11:30 er vi tilbage i byen, - og med bagagen fyldt op med glæde, ro og et sundt morgenmåltid, er du klar til at møde en ny dag!"

Læs mere om det helt igennem pisselækre event her.
Sejl dig sund er på søndag fra kl. 08.00-12.00 med start fra GoBoat på Islands Brygge.
Og så er det Carsten Islington der er historiefortælleren den dag. Og han kan sgu bare noget med ord og fortællinger! Siger det bare!

Hva' så hvordan får jeg rabat?

Skriv en mail til event@goboat med We Love GoBoat i emnefeltet med en sød mail om at du har hørt om eventen og hvor mange billetter du kunne tænke dig og så er der 25% rabat til dig. Så koster billetten 225,- og så får du både sejlads, morgenmad, historiefortælling og gør din sjæl et minde rigere!
Tilbuddet gælder så længe der er billetter.

Nyd København denne weekend, så tager jeg på den anden side af Sundet og nyder livet der!
Du kan som altid følge med på Instagram i min færden :)

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Jeg skammede mig over min krop!

Som en del af rejsen med at slutte fred med min krop, har det været vigtigt for mig at finde ud af hvorfor jeg har været i krig med min krop.
Jeg har aldrig været overvægtig. Tværtimod var tiden i folkeskolen og gymnasiet præget af at jeg var undervægtig og lå under normen.
Jeg har altid været en aktiv pige og har dyrket sport fra en tidlig alder og altid været glad for grøntsager, frugt og sund mad. At jeg alle dagene også har haft en virkelig veludviklet sød tand, er en anden side af sagen, som engang ikke betød noget, fordi forbrændingen var en anden end i dag. Fandens at blive ældre end 25 år!
Svaret til hvorfor jeg har været i krig med min krop og har hadet den skal findes i skammen.

Jeg skammede mig over min krop

Min mor fik mig til at skamme mig over at jeg var tynd og slank og elskede sport.
Det er ikke den mest flatterede historie om en kvinde, som burde støtte mig i at elske min krop. Det var bare ikke tilfældet.
Og inden du tænker; 'Det er da også synd for Kirk', eller endnu værre at du tror jeg fortæller det for at få medlidenhed, så vid blot at jeg ikke ønsker nogen af delene.
Men jeg tror på at det er i de ærlige ridser i et menneskes lak, at vi finder nogle af årsagerne til hvorfor vi har det som vi har.
Og fordi at jeg rigtig gerne vil gøre en forskel for dig som læser og det kan jeg kun hvis jeg selv tør at sætte ord på min skam og belyse de ridser der er i min lak.

Slank og skamfuld

Min mor er en dejlig kvinde til den lidt runde side og det husker jeg egentlig at hun altid har været. Min halvsøster, der er ti år ældre end jeg selv ligeså.
Og mig... jeg har altid været slank.
Men det betød at jeg ikke rigtig passede ind i min egen familie.
Og måske som et forsøg på at passe ind, spiste jeg med ved slikbordet og forsøgte at skabe fællesskab den vej igennem.
Jeg husker en gang jeg kom hjem i et par nye bukser, jeg selv havde købt. Fra Benetton og stoltheden var tydelig.
Det var dengang at det var moderne med pludder-agtige bukser, kort før Liberty stoffet blev helt hot. Jeg var på det tidspunkt en str. 36.
Stolt spankulerer jeg rundt i stuen og min mors eneste kommentar var; 'din numse ser lidt stor ud i de bukser'.
Jeg var 16 år gammel og gik ikke med de bukser igen. I hvert fald ikke uden at vide at min numse så stor ud i den. Og jeg skammede mig, for jeg følte at min krop var forkert.

Udløsere af skam

I mange år har jeg trøstespist, uden nødvendigvis at vide hvorfor. Andet end det gængse at når jeg var ked af det røg der ofte Rittersport og snolder ned. Indtil jeg havde så ondt i maven at jeg på et tidspunkt lærte kun at gå med bukser med elastik i livet. 
Det har derfor været en del af rejsen, at slutte fred med min krop, at finde ud af hvad der udløser min skam.
Det gav genklang i mig da jeg læste Debbie Ford som blandt andet skriver om skam. At det er et udtryk for en løgn andre fortæller os og/eller en løgn vi fortæller os selv.

Jeg har derfor arbejdet med hvad der udløser min skam og ikke mindst hvad det er for en løgn andre har fortalt mig og hvilken løgn jeg år efter år har fortalt mig selv.
For så er det nemmere for mig at agere på det og tage vare om det behov det er et udtryk for, på en mere kærlig måde.

Det har vist sig at være mit livs akilleshæl som oftest udløser min skam og løgnen kom blandt andet fra min mors egen selvtale.

Slut fred med din krop // foredrag

Hvis du har lyst til at høre mere og hele historien, så tag med til et af foredragene. Der er datoer både i København og Jylland. Se her for kommende datoer.
På foredraget snakker jeg også om hvordan du kan ligge en holdbar strategi for at slutte fred med din krop.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Det bedste til dig!

Ægteskab kan man ikke rigtigt kalde det, men kunne jeg gifte mig med de dejlige mennesker bag online fashion butikken Grey//Matter så gjorde jeg det. For de er nogle flittige og dygtige mennesker, som forstår sig på mode, tøj og har et godt øje for at indkøbe styles i Frankrig som er (pardon my french) pissefede!
Jeg har været fan længe og indtil nu har gæster ved mine foredrag haft muligheden for at købe det lækre tøj.
Det er Grey//Matter der klæder mig på til mine foredrag og til mine sommerdates, så jeg har brugt lang tid på at teste at det fungerer, kan vaskes, kan bruges sammen med resten af min garderobe og nu er det tid!

Det bedste til dig

Nu kan du nemlig også købe tøj fra Grey//Matter og endda til en skarp pris.
Vi har nemlig besluttet os for at give dig 10% på dine køb i webshoppen i udvalgte perioder.
Du kan både købe til dig selv og dem du holder af.

Det er jeg stolt af. For min drøm er at kunne bygge en lille købmandsbutik til dig som er i mit netværk, med noget af det jeg selv allerbedst kan lide.

Og inden du som mand tænker 'Jamen, det er da ikke noget for mig, med det der kvindetøj'... så siger jeg bare; jeg kender kun kvinder som synes at tøj fra Frankrig, i et lille oplag så der ikke er mange andre der har det, er fedt. Kvinder som elsker tøj, detaljer og muligheden for at kunne supplere sin eksisterende garderobe med både vedvarende og de nyeste trends. Så mon ikke din søster, mor, kæreste, veninde eller elsker kunne få god glæde af din nye mulighed.

Det er derfor jeg har valgt at arbejde sammen med Grey//Matter.
Fordi det er lækkert tøj, tidløst og der er både noget til dig der elsker det rå og dig som er vild med blonder og det feminine.
Og så er de søde. Og dedikerede. Og også en virksomhed i opstart.
Jeg kunne have valgt at arbejde sammen med nogen der var større og havde et helt maskineri klart, men vil jeg allerhelst arbejde sammen med små virksomheder. Der hvor passionen stadig er driveren og hvor det er lige meget om vi arbejder søndag eller tirsdag og hvor vi hjælper hinanden.

Derfor.

Frem til og med næste lørdag d. 6. august er der 10% i webshoppen hos Grey//Matter. Alt du skal gøre er at signe up til nyhedsbrevet herunder, så får du i morgen søndag en mail med rabatkode. Er du allerede signet up, kan du læne dig tilbage og nyde denne lidt omskiftelige sommerdag. Måske med en cruiser på deres hjemmeside efter de nye styles, som er hentet hjem fra Frankrig og fra danske designere som kan noget særligt.

Vind outfittet

Grey//Matter har været så cool at smide et par outfits i puljen, som du kan vinde.
Alle konkurrencer bliver afholdt på min Instagram profil, så smid et follow her og hold øje med hvornår der er konkurrencer.

Mine favoritter

Personligt er jeg lige for tiden helt vild med en hvid t-shirt, som er lidt gennemsigtig. Jeg synes det er så svært at finde fede hvide t-shirts, som holder formen og som bare er fede. Den fandt jeg hos Grey//Matter, se den her.
Og så er jeg vild med at kombinere det ultrafeminine med blonder og hele pivtøjet med råt læder eller rå bukser med huller. Det havde jeg blandt andet på, den anden dag på date, uhmmm! Du finder den smukke rosa silketop her.

Ugens (for de nysgerrige) turisttip

Jeg elsker mennesker, det uperfekte og synes at det mest interessante er når vi kan opleve et menneskes ridser i stedet for en (måske!) poleret overflade. Når det samtidig kan kombineres med at lære noget om vores by, samfund og hinanden synes jeg kombinationen bliver smuk.

Kig op og ud!

Hvornår har du sidste snakket med en narkoman? Tidligere eller nuværende? Eller en kvinde som har været nødt til at prostituere sig, for at få råd til sine stoffer?
Jeg har aldrig.
Indrømmet.
Og måske har jeg også altid været lidt bange for det.
Uden at vide hvad jeg var bange for, andet end det åbenlyse at få hamret en kanyle i armen og få leverbetændelse, hiv eller noget andet skidt. Mine fordomme har hobet sig op i den tid hvor jeg stemte mere blåt end rødt og før min indre hippie var helt udviklet endnu. Fordommene om at de selv har valgt deres liv, at de 'bare' kunne rejse sig og 'tage sig sammen'.

Men sådan er det jo ikke og nu har både du og jeg faktisk mulighed for at bryde ud af vores sommer rosé-rus og se bagsiden af vores samfund OG støtte nogle mennesker som kæmper for deres eksistens i en beundringsværdig grad.

Gadens Stemmer

Er en social virksomhed som giver muligheder til socialt udsatte borgere som normalt vis ikke kan få et arbejde på det gængse arbejdsmarked. Det er narkomaner, alkoholikere, hjemløse med flere, som tjener penge ved at guide byvandringer, holde foredrag, mm.
Mega coolt! Synes jeg :)
Du kan læse mere om Gadens Stemmer her.

Ugens Turisttip

Er derfor ikke for de sarte.
Det er ikke til dig der hellere vil sippe rosé på kajkanten på Papirøen og som helst kigger den anden vej når Hus Forbi sælgeren kigger på dig ude foran Rema 1000.
Det er til dig med et åbent sind, et nysgerrigt øje og lyttende ører.
Denne weekend er der en del byvandringer med forskellige guides arrangeret af Gadens Stemmer i samarbejde med guiderne.
Selv vil jeg afsted i morgen fredag når Mia, tidligere narkoman og prostitueret holder byvandring på Vesterbro.

Du kan købe billet til byvandringerne her. Der er både fredag, lørdag og søndag på forskellige tidspunkter. Så kom afsted og hjælp med at hjælpe dem med at gøre en forskel.

Tag dine bedste vandresko på og slå lyttebøfferne ud til en tur i et mere barskt København hvor agenda'en er en anden end kvadratmeterpriser og sommerudsalgets fortrinligheder.

Jeg glæder mig!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler
 

Ondt i nakke, ryg eller skuldre? Så tjek webshoppen hvor der lige nu er tilbud på programmer hvor du får både video og program. Begge til at downloade på mobilen så du kan tage det med på farten eller ferien.

Følg med behind the scenes, også fra byvandringen imorgen på min Instagram profil her.