Østers lige fra havet!

Indrømmet! Jeg er ikke til de klassiske kulturattraktioner når jeg rejser. Jeg vil allerhelst opleve et lands kultur lige i hælene på de lokale. Spise hvor de spiser. Snakke med en lokal, som har boet i et område hele sit liv.
De historier jeg kan få dér, synes jeg er så meget mere spændende en dem en kustode kan fortælle af indstuderede fortællinger på et museum.

3 opdagelsesrejsende på tur

Jeg er så heldig at rejse sammen med to dejlige damer, som er på samme måde og hvor er det befriende at en tur ikke skal planlægges i mindste detalje, inden afgang.
Så i dag kørte vi til venstre i stedet for til højre, med den sydfranske verden foran os.
Vejene bliver smallere, asfalten bliver til grusveje og som sådan noget altid gør, drager havet os.
Inden vi har set os om, står vi i et lidt øde område med tre mænd der kigger forvirret ind i den lille Citroën. Som om vi er helt på gale veje og hvad skulle vi dog dér?

Vil I smage?

Men vi er landet i himlen. En himmel der kommer i form af et ægtepar; Jean-Marie og Anni. De renser østers og fortælle stolt om deres fag. Hvordan en østers først bliver købt som bittelille baby på 5 mm og derfra kultiveret og fodret til at blive større. Når de er to måneder, bliver de taget op af havet, sat sammen og i vandet igen.
10 måneder senere, bliver de taget op og i hånden renset for alger, parasitter, mm. Derfra ned i en beholder og i havet igen, for at bliver renset yderligere.
Slutteligt tages de op og ligges i vand indenfor, indtil de skal sælges.
Jeg vidste slet ikke hvor meget arbejde der gik i at dyrke østers. Respekt!

Og så siger Jean-Marie de magiske ord; 'Vil i smage?'
Ja, tak!
Hjemmevant åbner han østers i snuptag og ned glider østers og efterlader salige smil på vores læber og smagen af saltvand.

For mig, vil Sydfrankrig for altid være dette minde. Og forhåbentlig mange flere. Blandt andet synes af unge drenge, der går ud af en sæbeglat pind for at fange en bowlerhat. Åbenbart en tradition på Frankrigs nationaldag. Se Instagram for video derfra. Link her. 

10 dage på tre år

Jeg undskylder på forhånd hvis der er stavefejl i mails og updates de kommende 10 dage. Hvis du opdager en snøvlen skyldes det den forventede mængde indtaget rosé!

Første ferie som selvstændig

Jeg holder nemlig ferie. Den anden på tre år og jeg glæder mig som et lille barn til jul.
At være selvstændig og i opstart rimer ikke altid på at holde ferie, men nu er det endelig lykkedes. Så for anden gang på tre år pakker jeg ferietasken og stempler ud.
Tasken er pakket med bøger, både dem bare til underholdning og så har jeg ikke kunnet dy mig i lufthavnen for at købe spændende faglitteratur. Dem der udvikler mig og min forretning.

Fra Jørgen Leth & Co., til sydfransk bjergvæg 

Turen skulle have været gået til Paris og se touren. Ikke fordi jeg overhovedet går op i cykelløb, men jeg tænkte at hvis jeg nogensinde skulle se cykelløb skulle det være der. Og så var det i ret coolt selskab, med blandt andet min gode veninde Bundgaard som kan Paris ind og ud som hendes egen bukselomme.
Men touren lå lige oveni den uddannelse jeg tager i Wolfpack Gym, så ikke noget cykelløb og La Fayette til mig.
Med udsigt til kun at skulle i et lånt sommerhus... og hey! intet galt i det, men jeg drømte bare rigtig meget om at komme udenlands, kom det som sendt fra himlen med en invitation til at sejle på Canal du Midi i sydfrankrig.
På en båd.
Vi selv skal sejle.
4 kvinder og en homo-frisør.

Så, så man os, ind og ud igennems luser og hvad har vi. Men det skal nok lykkes!
Ingen har læst manualerne, alle er til gengæld i højt humør. Og hvad er det værste der kan ske?
At vi sidder fast i en sluse, til stor underholdning for personalet (der er vel personale på sådan en sluse...???!!!?)  og så holder en fest, charmer hele bundtet og giver dem the time of their life! :)

Franske forventninger

Jeg har aldrig været i Frankrig.
Forventningerne er store og lysten til at opdage og sanse mig igennem fransk kultur er stor. Jeg er sikker på at croissanterne smager bedre. At det at bestille en Cafe au lait på et torv, selvfølgelig må indtages på en helt rigtigt patineret Tolix stol, mens kvinderne omkring mig ryger Vogue, på den sexede franske måde.
Mændene er flirtende og forførende og charmerende i deres facon.

Oh France, I think we are gonna get along just fine!

Ferietræning

Jeg har paket sliders og en massagebold og så står den på træning hver eller hveranden dag. Bare 20 minutters tid, så min krop er glad.
Du kan gøre det samme. Tag et kig forbi webshoppen Kirk by Kirk og se om ikke der var et af de 4 programmer der var noget for dig. Måske du heller ikke gider have ondt i ryggen, nakken, skuldrene, mm., henover sommeren? :)

Du kan også følge med i de franske herligheder og oplevelser her på Instagram.

Ugens Turist tip

På mine timer giver jeg tit turist tip, til hvordan du kan opleve vores vidunderlige by på andre, skæve eller kreative måder.
Nu hvor jeg ikke har timer (har mine sidste Kreativ Bevægelse og Groove & Styrke på mandag, se mere her), får du ugens turist tip her på bloggen i stedet.

Det faaaaarlige Bispebjerg

Måske kender du bedst området under Bispeengbuen fra de dårlige salgsopstillinger hos ejendomsmægleren eller fra Bas Under Buen.
Området har i mange år været præget af kriminalitet og handel med stoffer og det har aldrig rigtig fået et pænt ry.
Det forsøger Frederiksberg kommune nu at gøre op med, ved at inddrage pladsen under broen som et kulturrum.
Der er sat kunst op, fede lamper og byens borgere kan bruge rummet til forskellige formål.

Dokumentar om Amy Winehouse

Lørdag er der Bas under Buen, så er du til bas musik, starter det kl. 15.00.
Men, men, men det er ikke det der er ugens turist tip, det er selvfølgelig at på søndag kan du tage dine bedste venner i hånden og se den oscarvindende dokumentar 'Amy' om Amy Winehouse. Helt gratis.

Du kan gå all in og være der til hele programmet eller dele af det. Jeg tager et par gode veninder og tæpper under armen og glæder mig til at opleve et nyt byrum i København. Tjah... måske endda også et par flasker vin og højt humør!

Aftenens program:
kl. 19:00 // Musik, brætspil og chill
kl. 20:30 // Oplæg om den igangværende områdefornyelse omkring Bispeengbuen samt kortfilm v. Ditte Klerens Søndergaard
kl. 21:00 // Live musik med Annie Paulsen på vokal og Nikolai Strandet på guitar som spiller lidt Amy Winehouse for jer
kl. 22:00 // Filmen starter
kl. 00:00 ca. – Filmen er slut – tak for i dag og på gensyn i august


Du kan se mere om eventen her.

Ses vi? :)

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Følg med i livet som selvstændig, som dating blogger og meget mere på min Instagram profil lige her.

Kirk på nye eventyr!

Endelig kan jeg sige det og hvor har jeg glædet mig!

Jeg valgte for nyligt at opsige mit samarbejde med Energii. Ikke fordi jeg ikke kunne lide mit arbejde eller kunderne, men fordi jeg har lyst til nye udfordringer og noget som passer bedre til mig, mit brand og det jeg gerne vil byde på som underviser.

The Wolfpack Gym

Så fra midt august kan du finde mig på holdplanen hos Sanni Vangsø og The Wolfpack Gym.
Mulighederne for et skift til andet sted, var mange, men når jeg vælger at arbejde sammen med Vangsø & Co., igen, er det fordi:

- Der er nye udfordringer i vente, for mig som underviser. Jeg skal undervise i et helt nyt koncept The Row, som endnu ikke findes herhjemme i Danmark. Det er kickass cardio træning kombineret med styrketræning og det bliver så mega bad ass.

- Det er et smukt træningsstudio med fokus på høj kvalitet. Både blandt mine kolleger, som er dygtige undervisere og som jeg glæder mig til at træne hos selv. Men også i selve studiet. Der er tænkt over hver en detalje, for at skabe den ultimative oplevelse for dig som elev. Fra lys, til lyd, til udluftning og ventilation.

- Det er en klub med nærvær. Hvor vi skal tilbage til at vi kender hinanden. Hvor det ikke handler om højere, hurtige og hvor fast en røv du har (du kan helt sikkert arbejde dig til en dejlig, smuk, lækker og fast røv), men et sted hvor vi er sammen, når vi træner og kæmper sammen.
Ja, man kunne nærmest kalde det Sam's bar som træningsstudio.

Det bliver dejligt, fed træning, stærkt nærvær, et godt team, bad ass kompetence og kvalitet. Og jeg glæder mig.

Kirk's timer i The Wolfpack Gym

Jeg glæder mig så siiiiindsygt meget! Find mig på holdplanen disse dage fast fra midt august:

Tirsdag:
08.00 - 09.00 // The Row ,You are fucking gonna love it!
09.15 - 10.15 // Mobility, lad din krop blive blød som smør!

Onsdag:
16.30 - 17.30 // The Row, fik jeg sagt det til vild cardio og styrke samtidig?! :)
17.45 - 18.45 // Mobility, til alle jer der savner en aftentime med kaptajnen i mobility
19.00 - 20.00 // The Row, lad os row den onsdag aften så meget hjem sammen!

Fredag:
07.00 - 08.00 // The Row, lad os lave fredagsmorgenmagi og kickstarte weekenden!
08.15 - 09.15 // The Functional, læææækker funktionel træning i 37 graders varme, awesome!
 

Glæd en du holder af

I stedet for prisbaskere, tilbud og tjuhej, kan du lige nu købe det klippekort du allerhelst vil have og samtidig forære et tilsvarende, til en du holder af. Det er sgu da ret fantastisk.
Hvad venter du på? Klik lige her, så kan du nappe dig et pissefedt klubmedlemskab.

Juuuuuuufuckinghuuuu!!!!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

#unleashthewolf
 

Demens, din djævel!

Han har altid været blandt mine helte. Min farfar.
Manden der kunne fortælle Rævejagten med den mest indlevende stemme. Ham der lod mig sætte hans lange 80'er hår og som i mange år syntes at jeg skulle lære at spille kornet.

Sammen med min elskede farmor, dannede de den stabile ramme om en barndom med lidt rigelig turbulens. Men altid stod de dér, som klipperne, evigt fæstet i Sjællands muld, aldrig længere væk end en telefonopringning og et stykke smørkage.

Vi har været på ferie sammen. Ferier jeg aldrig ville hjem fra. Han har lært mig at flå fisk, rigge net og var der også da jeg lærte at svømme. Han har gjort mig arveløs mere end én gang; da jeg fik en piercing i navlen, i tungen og da jeg senest fik en tatovering. Alt sammen med et blink i øjet og et 'Ved du godt, Tullerøv, at jeg elsker dig'.

Når livets sæsoner skifter

I dag bor min farfar på et plejehjem. Han har demens. En pisseled sygdom og i yderste potens ønsker jeg for hans skyld, at hans sidste rejse bliver så kort som muligt.
For kun momentvist er han stadig min farfar. Ikke helten, andet end i fordums tid, men stadig min farfar. Nogen gange er han skipper på en dampfærge, andre gange vil han flytte hjem for at bygge huset ud. På den måde, med en fantasi der lifligt bærer ham afsted på mærkelige og skøre eventyr, har han oplevet mere det sidste år end de sidste ti. 

Hej Tullerøv!

Jeg har endnu ikke oplevet at han ikke kan huske hvem jeg er og i dag var en god dag. Han kiggede på mig og sagde 'Tullerøv, hvor er det dejligt at se dig', som havde han aldrig gjort andet. Med et stort smil på læben.
Afsted det gik i kirke, nysgerrigt med hinanden i hånden og med ham formanende 'Pas på trinnene', når vi skulle op og ned af trapper, om end det nok mest var til ham selv.
Gåturen fører os til den lokale kirke og siddende på en kirkebænk snakker vi om liv & død, som om der slet ikke var noget galt med ham. Lige dér, er han helt klar.

Op al den ting som Gud har gjort

Min farfar har spillet instrument al den tid jeg kan huske og han elsker sang og brassmusik. Så jeg spørger ham om jeg skal synge for ham. For i musikken kan vi forenes og glemme den åndsbollede sygdom!
Jeg kan kun én salme, så jeg finder nr. 15 i salmebogen; Op al den ting som Gud har gjort og synger for ham.
Med lukkede øjne lytter han, når han da ikke kigger mig lige ind i øjnene og smiler lidt.
I løbet af vers 5 og 6 begynder han at brumme lidt med. Som spillede han på hans Euphonium. Sammen skaber vi musik og fylder kirkerummet ud.

'Hvad skal jeg sige, når jeg op
til Gud i ånden farer
og ser den store kæmpetrop
af blide engleskarer!'

Det er vers 8 og med en stemme jeg skal anstrenge mig for ikke knækker går det op for mig, at han også skal den vej en dag. Forhåbentlig før end senere. For hans skyld. Og jeg håber at han, min helt, som tror på Gud vil blive mødt af kæmpe engleskarer!

Æret være hans minde. Min farfar.

 

Jeg er i lykkelige omstændigheder!

Glæden bobler indeni og jeg er så glad!

Mød Nanna

Nanna starter i dag som assistent hos mig og det er så kæmpestort.
Hun kommer til at hjælpe med praktiske, administrative og marketingopgaver. Hun er sød og dygtig og så har vi arbejdet sammen før.
Hun var nemlig også min bad ass assistent dengang jeg var ansvarlig for marketing i Fresh Fitness.
Nanna læser HA Almen og kommer til at hjælpe nogle timer hver uge og med tiden forhåbentlig flere og flere, som virksomheden vokser.
Du vil derfor kunne møde Nanna på mailen og til forskellige events.
Det bliver også Nanna der holder fortet når jeg er på farten med foredrag udenfor København.
Tag godt imod hende!

Lykkelige omstændigheder

Jeg havde håber på at kunne ansætte en assistent til næste år. At det kan lykkes allerede nu, er heldigvis et udtryk for at det går godt i den lille butik.
Tak fordi I læser og danser med, hepper og er en del af at det kan lade sig gøre. Det er jeg meget taknemmelig for.

Nyt foredrag på vej og flere datoer

Alle foredrag på denne side af sommerferien har været udsolgt. Jeg har derfor lagt en række nye datoer med foredraget 'Slut fred med din krop' op. Det første er d. 16. august.
Du er meget velkommen.
Og så lancerer jeg også et nyt foredrag som hedder 'Inspiration til dit datingliv' med historier fra mit eget datingliv, samt tips til hvordan du kan møde en potentiel partner, udover det gængse Tinder-menageri.

Mere om det senere. Lige nu, kan du se de nye datoer for 'Slut fred med din krop' lige her.

Tak for nu, Energii-peeps!

Jeg stopper i Energii og har sidste dag d. 29. juni. Jeg har mine sædvanlige timer tirsdage/fredage på Ø og onsdag aften i City indtil da.

Det har været en fed rejse og jeg tør ikke tænke på hvor mange gange jeg har sagt '1blå, 1 gul' i løbet af årene. Jeg har haft fornøjelsen af at undervise i de fleste centre, både morgen, eftermiddag, aften og weekend og det har været sjovt.
Det har været udfordrende at lære at undervise i reformeren, som måske har været noget af det sværeste jeg har prøvet. Der skal så meget til før det går op i en højere enhed.
VI har grinet, grædt og virkelig haft ømme muller og jeg føler mig velsignet at så mange har fulgt mig trofast i kortere eller længere tid. You rock!
Tak til Gitte for at tro på mig dengang, det har været en fornøjelse at være med på et fedt hold, med noget af det nyeste indenfor træning.

Det bedste af det bedste her til sidst

De næste tre uger har jeg dedikeret til alt det bedste og sjoveste jeg har haft med igennem årene. Ja, man kunne nærmest kalde det en Best of Kaptajn Kirk!
Vi skal tromme og lave trommesolo med Safri Duo, lave dirty dancing moves til The Contours, lege mere musikquiz og jeg kan ikke udelukke at der også bliver noget fællessang med Thomas Helmig som kor!

Kig forbi!

Jeg uddeler krammere og sikkert også tårer på holdene og glæder mig til at se dig i vognen og i varmen. Og så er der selvfølgelig badeklub de gange hvor det er muligt. Enten fra Svanemøllen eller fra Bølgen efter timerne i City :)

Hvad skal du så Kirk?

Mange har spurgt mig hvad jeg så skal, når jeg ikke skal være i Energii. For nu, er det stadig her jeg er og jeg elsker stadig lige meget at undervise i vognen og varmen. Når jeg stopper i Energii fortsætter jeg med mine egne forløb og events, kun for kvinder og når jeg har afsluttet mine timer i Energii, fortæller jeg mere om hvad fremtiden byder.
Der bliver mere tid til at holde foredrag og events og det glæder jeg mig over at jeg også har mulighed for.

Hvis du vil vide mere om sommertræning og events, så klik her.

Sign up til nyhedsbrev herunder, så får du info om kommende events, nyheder og meget mere løbende.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Cacao Orgastic, hvad for en session?!

Hvad har jeg nu rodet mig ud i?
Kender du det, når du helt høj af glæde og når nysgerrigheden hånd i hånd med modet tilmelder dig til noget som først lyder som en mega god idé, og som sidenhen indgyder lidt bekymring og ærefrygt?

Det er mit liv i en nøddeskal.
Har tilmeldt mig Cacao Orgastic Breath & Dance Meditation.
I aften.
Og jeg er for ikke at sige lidt, men meget spændt!

For når de skriver:
* Wear loose, comfortable clothing to dance in – there is no nudity or touching of others...

Så ved jeg godt at det er for at skabe rammer og tryghed. Men det har lidt den modsatte effekt på mig. 'No nudity and touching...'... spændende!

Nå men altså. Afsted det går senere. Men først gammeldags kylling med agurkesalat og hele pivtøjet med min farmor. Og man må ikke spise 3 timer før, eller drikke kaffe. Jeg har gjort begge dele.... fårk manner! Det starter godt :)

Stay tuned for an update!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler
 

Er jeg så en skøge?

'Han åbner døren med en gryde i hånden fordi han er ved at lave bearnaise og han har hul i bukserne... guderne må vide hvorfor bukserne var hullet, men bag dem gemmer sig et par hvide boksershorts. Kridhvide boksershorts og jeg når at konstatere én af to ting: enten kan han vaske tøj eller også er de helt nye. Either way: lækkert! 
Selv har jeg en fin streg i panden af min cykelhjelm. Ikke skide sexet.
Han er rødhåret og jeg dømmer ham på hans stil og facon som arrogant og uintelligent. Det skal senere vise sig at det er han langt fra og han ender med at være et af de mennesker i mit liv, som har gjort størst indtryk på mig...'

Scenen er en af mange. Mange dating-relaterede scener fra mit liv. Historier som fortælles over rødvin og grin, som både inspirerer og grines af. Kærligt og varmt.

En blog om dating, til inspiration

Jeg har længe haft lyst til at lave en blog om dating. For inspirationen og underholdningens skyld, men i særdeleshed for at stille skarpt på den dating-kultur der er opstået i Danmark. Måske også i andre lande. Vi gør os ikke umage, som vi gjorde engang og det at gøre kur er pludselig noget der handler om detox og juice og ikke den romantiske dyd det er at vise et andet menneske at vi har dem kær.

Nysgerrighed

Men vil jeg blive kaldt en skøge? Hvis jeg inviterer indenfor i et univers som også handler om engangsknald og livets andre store spørgsmål?
For sagen er jo at før den store kærlighed dukker op igen, må vi alt andet lige kysse et par frøer, for jeg tror stadig ikke på at kærligheden kommer vandrende ind af døren af sig selv.
Og hvis ikke den kommer ind af døren (hvor kunne det ellers være skønt, hvis det var ligeså nemt som at bestille mælk på nemlig.com), så betyder det også at vi er nødt til at være modige og se lidt udover den gængse, lidt kedelige (hvis du spørger mig) måde at date på.

Så i al beskedenhed skal denne blog handle om:
- Inspiration til hvordan du kan finde en date på andre måder end de sædvanlige online apps: Jeg går selvfølgelig forrest og tester og anmelder :)
- Hvis nu du skal bruge de gængse apps, hvordan kunne du så bruge dem anderledes
- Når vi dater, hvad gør vi så, hvis ikke vi skal ende med den klassiske gåtur rundt om søerne sammen med alle de andre kærlighedshungrende Københavnere...
- At droppe 'listen' og forventningen om hvilken type mand/kvinde du ønsker dig, for er der noget jeg har lært de forgangne år som single, så er det at de mest interessante mænd, for mig, ikke nødvendigvis er de samme som dem jeg har kendt.. det bliver sgu også så forudsigeligt!

Og så alt det midt i mellem...

Vil du have inspiration til dit datingliv?

Så hvad siger du? Nyttigt? Bliver jeg en skøge eller trænger du også til anden inspiration til dit datingliv end damebladenes 'Du kan da score over køledisken i Netto!'?
Smid gerne en kommentar og lad mig høre hvad du synes?

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Ser min røv stor ud...?

Hvad nu hvis hun synes jeg er vildt kikset? Eller at jeg burde have regnet ud at et snit lige dér er skidt for mig. Tankerne flyver igennem mit hoved, da jeg parkerer min lille Citigo foran Susanne Kibsgaards hus i Birkerød.
Hun er stylecoach og arbejder sammen med Grey//Matter som er min samarbejdspartner. De skal klæde mig på til foredragene og i den forbindelse skal jeg forbi Kibsgaard og styles og have en stylecoach session

Hvad laver en stylecoach?

Hånden på hjertet, jeg anede det ikke da jeg kom og jeg var faktisk lidt nervøs, selvom jeg også glædede mig. Kibsgaard har faktisk kun set mig i træningstøj, hvilket selvfølgelig gør at hun har en god idé om hvordan min krop ser ud og hvad der er min størrelse.
Da jeg ankommer, har jeg sorte bukser på, sort silketop med åben ryg og en lyserød skindjakke og korte sorte ridestøvler.
Jeg er tryg ved Kibsgaard og inden jeg har set mig om er mit eget tøj røget af og jeg er i gang med at prøve forskelligt tøj i showroomet hos Grey//Matter. Af og på. Dur, dur ikke.
Kibsgaards rolle er at kigge på mig og style mig, med forskelligt tøj og hjælpe mig til at se hvad der passer til mig, hvad der ikke gør, hvornår jeg får længere/kortere ben, talje og en lækker røv. Og så skubber hun mig langsomt og prøver nye ting af som jeg aldrig selv ville have valgt.

Jeg skal ikke have de der bukser på!

Kibsgaard har flere gange vist mig et par bukser hvor jeg bare har tænkt: 'Nej'. Helt enkelt bare nej og så tusind årsager til hvorfor ikke.
Det er de første bukser jeg ryger i og de er fantastiske! De har lidt stræk og en virkelig fed pasform, som både giver mig lange ben og en god røv.

Hvordan får jeg taljen markeret?

Jeg har egentlig en meget fin timeglasfigur og nogen gange synes jeg den sidder lige i skabet med at fremhæve den og andre gange ligner jeg bare to klumper sat ovenpå hinanden. Jeg har ikke regnet ud hvad der gjorde udslaget, men det er endt med at jeg ofte har bare én farve på, for at få en længere figur.
Så det spørger jeg Kibsgaard om... og inden jeg har set mig om, får jeg forskellige toppe på som skærer forskelligt på grund af deres længde. Og lige pludselig kan jeg se det. Det er længden på toppen der gør forskellen. Så var den fikset og sikken en lettelse og et virkelig brugbart tip som jeg også har kunnet bruge til et evaluere min eksisterende garderobe.

Ser min røv stor ud?

Nogle dage forinden har jeg haft møde med Kibsgaard. Der havde hun en topfed nederdel på med flæser og en hvid grov strik og jeg synes det var det fede, fede sæt, men tænkte ved mig selv at det ville jeg ikke kunne gøre selv. At det har jeg for stor en numse til.
Jeg prøver forskellige nederdele og andre bukser og sikkert som amen i kirken kommer Kibsgaard på et tidspunkt snigende med DEN nederdel. På ryger den og jeg har det virkelig som om jeg er kommet hjem. Den sidder vildt lækkert og kan så meget forskelligt. Så den kommer med.

Aaahhhh... at blive nusset lidt om

Hver gang jeg får et sæt tøj på retter Kibsgaard på tøjet, hiver det lidt op, retter kraven, styler selve sættert og hjælper med hvilke sko og accessories jeg kan sætte til. Jeg går sjældent i hæle, fordi mine fødder er opererede, så jeg har sagt til Kibsgaard at hun skal hjælpe mig hvordan jeg styler og klæder mig feminint uden at skulle have hæle på.
Det er så dejligt at blive dullet lidt og rettet på og trukket lidt i. På en meget behagelig måde og topkompetent og hvert sæt bliver bedre når Kibsgaard først har haft fingrene i det.

Hvad er din stil?

Kibsgaard fortæller at der er 6 forskellige stiltyper, som de fleste af os falder indenfor. Min type er den Casual, fordi jeg elsker det enkle udtryk men med virkelig gode detaljer og så har jeg tilvalg i den feminine stiltype, fordi det også er vigtigt for mig at der er et feminint udtryk, med blonder, lidt bar hud, mm.
Ved at kende min stiltype er det nemmere for mig at evaluere det tøj jeg har derhjemme, nemmere for mig at se hvad jeg mangler når jeg klæder mig på og sikrer mig færre fejlkøb, når jeg køber tøj. Så pengene brugt på en session med Kibsgaard, er hurtigt tjent ind når jeg står der og tænker: 'Arhh... jeg er da super boheme og skal da klart have den her flagrende multifarvede kjole'...

Hvad fik jeg ud af at bruge en stylecoach?

Jeg fik meget ud af min session med Kibsgaard. Jeg lærte min egen stilkerne bedre at kende, lærte hvilke snit der var gode for mig, både med bukser og hvor blusen skærer. Jeg fik inspiration til hvordan jeg kunne style de 5 stykker tøj fra Grey//Matter jeg fik med, med det jeg allerede har, hvordan jeg kan bruge mere end kun én farve i mine sæt og hvordan jeg kan fremhæve min talje. Og så fik jeg udfordret mit syn og mine forestillinger om hvad jeg kunne have på. Og ikke mindst, min garderobe er meget meget mere fleksibel og overskueligt, til trods for at den er blevet meget mindre.
Jeg har fået tips til at rydde op i min garderobe, og nyder nu at have en endnu mere trimmet garderobe. Du tror det måske ikke, men hele min garderobe hænger på et stativ fra Ikea. Der er vel rundt regnet en god meters bøjlestativ. Der er alt. Og jeg elsker det. Det er nemt at overskue og nemt at lege med at sætte nye styles sammen. Og hvis du tvivler, kan du se min garderobe i billederne...

Tilbud på brug af stylecoach

I samarbejde med Susanne Kibsgaard har du som læser mulighed for en session med hende som Style Coach, til en meget favorabel pris. Tilbuddet gælder kun de 10 første. Normalprisen for en session som min er 2.000,- men bestiller du inden d. 15. juni får du en session til kun 1.500,-.
Varigheden er cirka 2 timer og tilbuddet gælder hvis du bor i Storkøbenhavn. Bor du udenfor aftales speciel pris.
Du bestiller ved at ringe eller skrive til Susanne på 29694898 eller kibsgardsusanne@msn.co

Hvad får du?

Du får tilsendt et stilkort som du udfylder, blandt andet med hvad du ønsker hjælp til, udfordringer, ønsker, mm.

På mødet med Stylecoach Susanne Kibsgaard får du
- Viden om din stiltype
- Oprydningsprincipper, som giver dig overblik over din garderobe
- Gennemgang af din garderobe
- Ideer til at sammensætte dit tøj på nye måder
- Forslag til brug af accessories
- Viden om hvilke farver og snit der netop vil være gode til dig
- Sikkerhed i valg af tøj
- Vejledning i at minimere fejlkøb

Efterfølgende får du tilsendt dit personlige stilkort med opsummering af vores møde, med råd og vejledning i hvordan du når dit stylepotentiale og dit personlige look.

 

Jeg gjorde det sgu!

'Det koster nok omkring 25-30.000 med det de har brug for'
'What the fuck!?', når jeg at tænke, da revisoren siger hvad det koster for et regnskab og et årsmøde. What the fuck?
Den dag havde jeg lyst til at gå i seng. Klokken var halv elleve om formiddagen og jeg kunne mærke min indre Maude der var lige ved at dåne af kvababbelse. Jeg fik lyst til at omdanne mit hjem til Korsbæk og lade en mand tage sig af min eksistens og overlevelse.

Selvstændig i et år!

I lørdags fejrede jeg sammen med en veninde at jeg har været selvstændig i et år. Hurra! Det er lidt mere end et år siden at jeg blev fyret med beskeden 'Du er dygtig og jeg har ikke en finger at sætte på dine kompetencer. Du har gjort en stor forskel for fitnessdk mens du har været her, men du passer nok bare ikke ind'.
Formuleringen var ligeså skønsom som chefens påståede kompetencer. Men jeg var lykkelig. Jeg sad der, fyret for første gang i mit liv og lignede en glad julegris.
For det var mulighedernes land og det eneste jeg kunne mærke var 2 ting:
1: Jeg havde brug for en time-out til at mærke hvad jeg rent faktisk havde lyst til. For jeg kunne sagtens bruge mit netværk og hurtigt være i job igen. Men det var præcis hvad der gjorde at jeg i første, eller rettere sidste omgang, endte i et job med en inkompetent chef og en virksomhed som ikke var parat til at flytte sig ligeså hurtigt som jeg var.
2: Tanken om en uduelig chef, én gang til, var uudholdelig. Det havde jeg ikke lyst til.

Så jeg tillod mig selv at nyde livet. Have det sjovt. Og ikke ligge nogen arbejdsplaner. Jeg smagte på hvad livet havde at byde på og sikrede igennem undervisning at jeg kunne betale huslejen ved at arbejde med noget jeg synes var sjovt og som jeg er god til.

Vil du have flere tegn?

En god veninde, som i flere år har sparket mig hårdt over skinnebenet med at blive selvstændig, spurgte mig: 'Vil du have flere tegn fra universet om at du skal være selvstændig?'. 'Skal der falde et cvr-nummer ned i skødet på dig, før du forstår det?'.
Soulaima Gourani har sagt: 'Jeg vil hellere sulte, end arbejde for andre'.
Og det er sandt for mig også.

Væk med al luksus

Så jeg skar ind til benet. Gennemgik alle udgifter, solgte min bil og fik en roomie til at dække noget af udgiften i penthousen. Så jeg havde ikke rigtig noget. Ikke en udgift som ikke var nødvendig. Ikke en tv-kanal, ikke et abonnement på noget som helst og siden har kun æggene i køleskabet være økologiske. Ingen smarte ansigtsbehandlinger, lækkert designertøj og spise ude flere gange om ugen. Ingen fed løncheck hver måned.
Men det gjorde ikke noget, for pludselig havde jeg noget som er mere værd end alverdens penge: frihed!
Frihed til at arbejde når jeg vil. Med hvem jeg vil. Med hvad jeg vil.

Ideernes holdeplads

I samme periode gennemtester jeg de ideer jeg har. Fra en produktionsidé til noget interior, et digitalt produkt til noget indenfor tøj. Alle ideerne er lakmustestet, budgetteret og konsulteret med dygtige og kloge mennesker.
Alt sammen for at finde ud af, at det ikke er den rigtige idé nu. Med mange vidunderlige refleksioner for mig om hvad jeg egentlig har lyst til at arbejde med og det er ved gud ikke at stå på messe efter messe og sælge dimser og dutter. Ideerne bor i min indre ide-boks og måske de en dag vokser videre og bliver til noget andet.

En kromutter tager form

I løbet af efteråret sidste år tager jeg en for mig stor beslutning. Jeg vælger at bruge mit navn fuldt ud. Som mit eget brand og vælger også hardcore hvad jeg ønsker at ligge navn til og co-brande. I samme periode går det op for mig, at jeg ikke skal lave dimser, men at jeg skal arbejde med kvinder. Og med at gøre en forskel for kvinder. Og deres kropsopfattelse.
Det er billedet af en kromutter der tager form og sammen med min personlige rådgiver får jeg lavet en strategi for i år, som er i fuld gang med at blive eksekveret.

Av for den!

Det har på mange måder været et år med mange eksistentielle tanker og processer. Jeg har sagt farvel til relationen med en årelang veninde, forsmåede typer, misundelige relationer og demsom bare ikke kunne rumme mig som den jeg er.
Det har været et år med mange tanker om hvad kærligheden er for en størrelse. Både i de venskabelige relationer og dem med bare én.
Et år med de vildeste humørsvingninger, fra 'yes' om morgenen til 'fuck, jeg klarer den aldrig' om eftermiddagen.
Men det har også været det vildeste ride og overraskelserne og glæderne er heldigvis tusind gange større end jeg havde turdet at håbe på.

Så er han der igen, ham Einstein

Jeg har stået overfor mange opgaver jeg ikke har vidst hvordan jeg overhovedet skulle starte med at prøve at løse. Opdatering af cms-system, implementering af kode på web og dns-pegning mig her og der. Men jeg har fundet ud af det! For jeg er modig!
Det er min livsstyrke og blandt dem jeg besidder, er denne styrke den vigtigste for mig. For selvom jeg kan være bange og frustreret, så ved jeg at jeg kan! Eller kender nogen der vil hjælpe.
Og som Einstein sagde 'A ship is safe at shore, but it is not build to stay there' og min yndlingsdame der kan noget omkring mod, Brené Brown siger 'You can choose courage or you can choose comfort, but you cannot choose both'.
Så jeg satser og tager resten af livet som selvstændig. For jeg vil! Og tør!

Verdens største heppekor

Min forventning var støtte fra min familie og nære venner og lejlighedsvist de gode bekendte.
Men for fanden manner! Jeg har verdens største heppekor af folk omkring mig, som virkelig ønsker det bedste for mig. Jeg har lært, at det at bede om hjælp, er nemmere end jeg troede og jeg har aldrig fået et nej.
Jeg bøjer mig i støvet for alle jer der engang imellem sender en hilsen med 'god vind' og store kys og kram til mine faste og loyale kunder som er med til at få den lille kiosk til at køre rundt.
Jeg er dybt taknemmelig. Tak!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Hvis du har lyst til at følge lidt med behind the scenes, så smid et follow på min instagram profil her., så bliver jeg glad. 

Han er jo ikke en idiot!

Der er noget jeg har puslet over.
For nyligt blev jeg droppet. Det var overskriften og ja, det var en relation som ophørte. Og ja, jeg var lidt ked af det. Men egentlig ikke så ked af at det lige var den relation der ophørte, som det var konceptet med at blive droppet.

Han smider guld på gaden

Det der overraskede mig, eller måske egentlig ikke, men som har givet mig en refleksion med,  var at andre havde travlt med at skrive at han da var en hat, en klovn og diverse andet i ægte Egon Olsen stil og dybest set havde travlt med at skrive at han da smed guld på gaden.

Tak for komplimenten

Jeg har selv været der; veninde bliver droppet og jeg tyer til 'han er da også bare en klaphat... han ved ikke hvad han går glip af, det er hans tab' og så videre ud af den tangent. Så jeg er ikke bedre selv. Tak for kærligheden og opmærksomheden, og for den fine kompliment der jo selvfølgelig ligger i at 'han' bliver gjort til syndebukken. Og jeg tænker at vi gør det, for at få den anden til at få det bedre. Bekræfte at jeg, i dette tilfælde, er en dejlig og attråværdig kvinde, mm.
Men det har han faktisk ikke fortjent.
For sagen er, at ulig Sommer-røvhullet som tog mig længe at tilgive og komme over, var ham her, ikke et røvhul. No offence. Han var egentlig bare sød og skøn, intelligent og sjov. Det var bare ikke et match. Som egentlig ikke har noget at gøre med om en eller begge ikke var 'gode nok'.

He's just not that into you

Vi har tendens til at ville tilskrive skyld i konflikter, brug for at ville finde en syndebuk og et 'hvorfor' i de fleste sammenhænge. Men nogen gange er der ikke en syndebuk og nogen gange er netop denne skyld-placering irrelevant. Nogen gange så er sagen jo bare: He's just not that into you.
Og inden der går tusind kvinde-analyser i den, for lad os sande at det er fristende, så er jeg (og dig i øvrigt også), stadig en virkelig dejlig kvinde og han en dejlig mand, selvom relationen ikke skal bestå. 

Så han er altså ikke en idiot og i princippet har han ikke smidt guld på gaden. Og det er ikke for at sætte mit eget lys under en skæppe, men mere for at sige at indlægget ikke handlede om at gøre ham til en syndebuk, eller lukrere på medlidenhed, men mere om at forsøge at skille skidt og kanel fra hinanden i forhold til hvorfor jeg blev ked af det. Egentlig for at du måske kunne det samme, hvis du en dag står i samme situation. 

Så jeg vil selv forsøge at være nysgerrig næste gang jeg selv bliver droppet eller min veninde er blevet det, i stedet for at være fordømmende overfor fyren. For det kan jo være at det faktisk bare er rigtig fint at relationen ikke skal være, uden at det betyder at vi ikke er 'lækre' mennesker som er værd at elske. Heldigvis.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

 

 

Kys dem du elsker...

... kram dem du holder af og smil til dem du endnu ikke kender.

Et Kærlighedsmanifest

De sidste mange uger har jeg delt tankerne om et kærlighedsmanifest med dem jeg holder af og alle jer vidunderlige mennesker som træner hos mig. Det er et enkelt manifest. Ja, man kan vel egentlig diskutere hvorvidt det er et manifest eller blot en kongstanke. Men lad ikke diskussionen gå på detaljen, men tag med, vær med, hvis du har lyst.
Jeg tror på at hvis vi står sammen om at sprede det gode budskab og forsøger at praktisere det i vores eget liv, får verden mere kærlighed og bedre betingelser for at blive et bedre sted.

Et det naivt?

For min skyld kan du kalde det naivistisk og meget andet. Men sagen er, at jeg tror på det og jeg er sikker på at vi er enige om at verden helt sikkert kunne trænge til lidt mere kærlighed og venlighed ikke mindst.
En sød én fortalte mig om hvordan man i Iran har tradition for at tage Beduinerne ind når de rejste sted fra sted. Som en selvfølge stillede de seng, mad og gæstfrihed til rådighed.
Dét synes jeg er dejligt og sikken en tradition og kultur.

Hvorfor skal vi kysse og kramme?

Det er videnskabeligt bevist at når vi kysser og krammer udløses blandt andet serotonin, som er kroppens eget lykkehormon, som stimulerer glæde- og lykkefølelse.
Og i min optik er det simpelt: Det er nemmere at være venlig overfor hinanden og overbærende når vi er glade. Det behøver man ikke en ph.d. for at regne ud.
Så kys dem du elsker, for lur mig om ikke der er masser af forhold derude der trænger til lidt ekstra kærlighed.
Kram dem du holder af, både dine gode venner og mindre gode, dem du har kær og dem som virkelig bare trænger til en krammer. Fysisk berøring viser i øvrigt også at vi accepterer hinanden, så det er et vigtigt signal at sende.
Smil til dem du ikke kender. Vi går for at være verdens lykkeligste folk, så lad os dele lidt ud af den gode karma.

Det er gratis

Det koster dig ingenting at være med i kærlighedsmanifestet. Du behøver ikke uploade noget eller hashtagge dig til ukendelighed på Instagram, du skal bare gøre det. Kysse dem du elsker, kramme dem du holder af og smile til dem du endnu ikke kender.
Det er gratis!

Share the love!

Luftkys, karma-krammere og store smil, 

Kirk Rønler

Pssst... hvis du er nysgerrig på hvad optimisten her selv gør når sjælen smerter, så læs med her.
 

Følg med behind the scenes på min Instagram profil her.

Når sjælen smerter...

... tør du så stå stille i alt det grimme og give det plads? Tankerne, rodet, tårerne, de usammenhængende sætninger og vise den uperfekte udgave af dig?

Kirk Rønler, når optimisten bliver ramt

I går var sådan en dag for mig. Egentlig startede det søndag, men responsen i hjerte og sjæl var mest mærkbar i går. Jeg har været kæreste med en soldat. En rigtig sej én af slagsen, med alt hvad der dertil hører af udsendelser, fare, bekymringer mm.
Vi er ikke kærester mere og jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig at jeg stadig ville blive så ramt af bekymringerne næsten tre år efter skilsmissen.
Men det blev jeg.

Kabul, Syrien & en søndagsdate

Måske er det kulminationen af en hilsen fra Kabul, de mange skriverier om specialstyrkerne der skal udsendes til Syrien og en god venindes kæreste som netop nu er ved at uddanne sig til Jægersoldat, der bringer bekymringerne tilbage.
For, og her vælger mit optimistiske sind at se det fra den tragi-komiske side, midt i en søndagsdate, som blandt andet bliver til en film, som viser sig at være en krigsfilm, siger den søde mand; 'Er du okay med at se den her film?'.
Og det er sgu egentlig spooky nok med de der mænd, som ved noget før én selv, men sagen var jo, at det var jeg ikke. Og det tragi-komiske forefinder i at jeg lige dér, på en dejlig søndagsdate, fældede den første tåre.
Filmen blev en anden, samtalerne lettere og kyssene fulgtes med hviskende sang ind i en nat der blev til mandag morgen.

Når tårerne står forrest

Mandag skulle have været en dag med effektive salgsoplæg i den lille butik, årsregnskab og skriverier om chakrayoga på bloggen.
Men tårerne stod først.
Og inden jeg har set mig om, er de der bare og løber og løber. Og det er okay.
For vi kan ikke være et perfekt menneske, der kun lever i lys-siderne af os selv. Jeg påkræver nerve i alle mine relationer, det kontrastfyldte som giver ridser i lakken og de bedste historier at dykke ned i. Det giver mere nuancerede mennesker, med masser at byde på.
Så når chancen opstår med mig selv, er jeg nødt til at stå stille. Så i går nåede jeg ikke rigtig noget. Jeg trak stikket og lod tårer og mascara have sit eget liv. Gav plads til mig selv, til at hvile, græde, tage lange bade og bare være i det at være ked af det.

Kram mig, vil du?

Og så bad jeg om hjælp. Om kram. Om kærlighed. For sådan heler jeg også.
Det blev til mange og et par dage, hvor jeg har tilladt mig selv at blive rørt, at undervise uden make up, helt nøgent og i morges falde søde Mette om halsen, da hun kommer (som kaldet?!), med en gave imellem to timer. En bog som hedder 99 Lyserøde Elefanter, om usædvanlige og synlige kvinder i det danske samfund, med en virkelig kærlig hilsen i. Tak Mette.

Det er som om universet selv ved, hvornår vi har brug for en ekstra hånd.
Så til dig fra mig; Lad dig turde at vise dig nøgent i trygge rum, læne dig ind i den smerte du oplever, kig på den, proces den og bed om hjælp til at komme videre. For, for mig er det også at være et autentisk menneske. At stå dér, lidt eller meget på spanden og turde være i det, for at komme videre, så hel som muligt.
Den bedste coach jeg har haft, dygtige Arne Nilsson, sagde altid: 'Når du bliver ramt i en situation er 10% relateret til situationen og det faktiske lige nu, 90% relaterer sig oftest bagudrettet'.
Således med denne smerte. Meget lidt handler om i dag, det meste om dengang.

Respekt til soldater-pårørende

Så jeg bøjer mig i støvet. For dig der er soldat og rigtig meget for dig som er pårørende, for med det hviler en evig bekymring. I er nogle seje nogen, begge to.

Kys dem du elsker, kram dem du holder af og smil til dem du endnu ikke kender.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler
 

Psst... hvis du er mere nysgerrig, på ham der med de søde ord, så læs med om dengang han kunne have sagt at jeg er smuk lige her.


 

Han kunne ha' sagt jeg er smuk!

Hvornår du sidst samtalet?

For tiden er samtale det nye sort, altså at rigtigt snakke sammen og ikke kun fortælle om sig selv, men gå på opdagelse, stille gode og dygtige spørgsmål og lytte ikke mindst.

En af de tanker jeg har gjort mig omkring relationer, og dem jeg ønsker i mit liv, er at de skal kunne samtale. Vi skal kunne snakke sammen. Udfordre hinanden og lære af hinanden. Det er svært, i min optik, at gøre hvis vi kun snakker overflade og hvis ikke vi tillader at nogen prikker til os, udfordrer vores perspektiver. Hvis samtale-forventningen er at det hele skal være rosenrødt, er det svært at forestille sig noget konstruktivt eller dybt komme ud af det.

Jeg har mødt én!

Jeg havde for nyligt den udsøgte fornøjelse at holde fest, hvor kongstanken var at invitere spændende mennesker, som jeg ikke nødvendigvis kendte i forvejen.
Til festen møder jeg en sød fyr. Her kunne jeg selvfølgelig have skrevet 'en fyr', men han er sød! Og intelligent. Ud af det kommer der spændende samtaler, charmerende udvekslinger og jeg kan mærke at min nysgerrighed får det vildeste kick!

I top 3 af komplimenter

Mænd har komplimenteret mig for mine mandelformede øjne, gode røv, mit drive og evne til at sparke enhver fest i gang. Jeg er blevet kaldt både sjov, intelligent og lækker.
Alt sammen virkelig vidunderlige komplimenter og jeg vil ikke være dem foruden. Men alligevel er der en sætning der dukker op i det nye bekendtskab, som har gjort indtryk. Måske fordi det rammer en essentiel grundtanke i mig, som netop handler om at kunne samtale og fordi det ærer min nysgerrighed og lyst til at gå på opdagelse i andre mennesker og lære mere om dem, i det her tilfælde ham, end hvad de spiser til morgenmad og arbejder med.

'Det gør du meget, du. Får mig til at tænke over, hvorfor verden ser ud, som den gør.'

Min første følelse var stolthed. For jeg er stolt af at være den der får ham, måske især fordi han selv er et reflekterende og intelligent menneske, til at tænke over hvorfor verden ser ud som den gør.
Han kunne have sagt at jeg er smuk, hvis han ville komplimentere mig, men det her er på en eller anden måde, meget bedre!

Jeg er glad. Og jeg fortsætter med at gå på opdagelse... måske du har lyst til at gøre det samme, med dem du holder af og dem du endnu ikke har mødt.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Lev, for helv... lev!

Første gang jeg møder Daisy Løvendahl er til træning. Sidenhen finder jeg ud af at vi deler venskabet med Torild og midt imellem squats og sved, dannes en interesse for hinanden.
Og en sommerdag sidste år fortæller Daisy mig, at hun har en god idé; at vi skal arbejde sammen med det vi hver især er bedst til.
Det bliver nu til 4 workshops, til at starte med i København, og på en dag som i dag, i forberedelsens tegn, dukker ideer op til flere samarbejder. Når tiden er rigtig, glæder jeg mig til at fortælle mere om et samarbejde som indtil videre er helt igennem dandy!
Sidenhen, har jeg også valgt at bruge Daisy som personlig rådgiver i arbejdet som selvstændig, til sparring og struktur og ikke mindst strategi.
I samme forbindelse, giver Daisy mig hendes bog, 'Lev', som udkom sidste år. Det er en refleksionsbog, som passer godt til mit eftertænksomme sind. Nederst har jeg scoret en rabatkode til dig, så du også kan købe Daisy's bog til en skarp pris.

Jeg har lyst til at læse igen

Jeg har lavet en aftale med mig selv om at læse mere. Fordi jeg har lyst. Fordi jeg har lyst til mere viden om mennesket, adfærd og for at blive dygtigere som underviser og selvstændig.
Så jeg har aftalt at jeg læser en 'fagbog' om måneden. De to første bøger har været Daisy's bog og Jesper Juul's bog 'Aggression'.

Daisy Løvendahl & Lev

Daisy's bog kommer ind i mit liv på det helt rigtige tidspunkt. Bogens kapitler er dedikeret forskellige livsområder, eksempelvis kærlighed, karriere og relationer.
Med rødder i filosofien, giver Daisy mig både Nietzsche og flere skønne vidunderlige tænkeres perspektiver, omformet til Daisys sprog og meget pragmatiske tilgang til livet, som jeg i sandhed beundrer og inspireres af.
At læse bogen, sker for mig i en periode i mit liv, som har været fyldt med mange eksistentielle tanker og refleksioner. At ville slutte fred med min krop, at tilgive sommer-kærligheden og ikke mindst hvordan jeg ønsker at indgå i relationer. Bogens kapitler afsluttes med konkrete og meget brugbare råd, som jeg virkelig har nydt og fra tid til anden finder jeg bogen frem og genlæser dem. Jeg er vild med bogen, som jeg har kunnet gå til og fra og dykke ned i som sparring til mine tanker og derigennem finde ro og viden til at kunne processe mere.

Rabat på Lev

Daisy har været så cool at tilbyde dig som læser en rabat på hendes bog Lev. Den kan stærkt anbefales. Så køb den for dælen, hvis du har lyst til at blive inspireret i dit liv og lære mere, både om dig selv og andre. Køb den til dig selv eller måske som værtindegave til en kvinde du holder af i stedet for en buket blomster.
Du kan købe bogen til mine foredrag. Når du gør det får du bogen til kun 199,- og sparer 50,-.
Se her hvornår der er foredrag i nærheden af dig.

Jeg glæder mig til at høre hvad du synes. Min næste bog er 'Når skyggen tager over' af Debbie Ford.

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Hvem skal med til årets fest?

Kirk & festerne

Jeg elsker at holde fest. Jeg har gjort det hele mit voksne liv. Fra 70'er, 90'ernes klubfest, the Red Room Lounge party, glimmerfest, singlefest...hele udtrækket.
Fra der er mindre end et halvt år til jeg har fødselsdag glæder jeg mig som et lille barn, og de første forberedelser starter allerede der. Brainstorm på tema og indhold. Men faktisk ikke så meget på, hvem der skal med.

Men det er anderledes i år.

I år har jeg tænkt mere på hvem jeg vil have med. Der er lidt tæv på relations-kontoen lige for tiden. Tæv kunne være én udlægning, men i virkeligheden er min indre sociolog svært tilfreds, fordi det giver så mange spændende tanker og refleksioner. Selvom det gør ondt.

Skal det gå op?

Jeg har haft inviteret så mange mennesker til mine fester. Og mange af dem år efter år. Men det er slut. For der er faktisk en del af dem jeg har haft inviteret, som aldrig har sendt så meget som en kaffe-invitation tilbage. Og ikke at alting skal gå op 1-1, men der må alligevel være et rationale.
Hvorfor så mange mennesker med til fest?
Der er jo nogen der skal inviteres, fordi de bare er mega fede at have med til fest. Som kan kickstarte dansegulvet og snakke med alle. Og de skal stadig med.
Men ved refleksion over 'hvorfor' jeg har haft behov for at have så mange mennesker med, gik det op for mig, at det var fordi det i mit hoved, var direkte sammenhængende med hvor populær jeg var.
Det var den valuta jeg handlede med.
Fordi min fortids stedmor skulle i hvert fald ikke få ret, da hun dengang jeg var 11 år gammel fortalte mig at jeg var et dårligt menneske. Noget jeg har gjort mangt og meget for at bevise at jeg ikke er, ikke mindst overfor mig selv.

Men jeg vil ikke køre med et velgørenhedsarrangement mere til min fødselsdag. Jeg vil ikke invitere og investere mere i de mennesker om åbenlyst ikke gør det det anden vej.
Det handler ikke om at være sur. Men egentlig bare om at prioritere og så fordi det er dånet for mig at jeg er et godt menneske og jeg behøver ikke 40 mennesker til en fødselsdag for at bevise det overfor mig selv.
Det er da win win.

Så nu glæder jeg mig igen. Til at holde fest. Og i år er konceptet 'Lad det glimte og glitre' og de dejlige mennesker der er inviteret, som står mit hjerte nært, har jeg spurgt om ikke de ville invitere en ven eller to, som de synes er spændende mennesker, der er åbne, sjove og festlige at være sammen med. Så det bliver en helt anden slags fest i år. Og jeg glæder mig.
 

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Fårk, jeg har syndet!

Pis og kage! Nu gik det ellers lige så godt. Men jeg har syndet.
Lad mig kort ridse op... Det er torsdag aften. Klokken er halv elleve og jeg er på vej hjem efter træningsform nummer 5 den dag, 6 timer i alt.
Jeg er træt. Jeg er sulten og i 3 dage har jeg nu nærmest drømt om slik.
Nærmere sagt chokolade. Rittersporten med nougat eller marcipan, Tobleronen eller bare en bette bløddejssnegl.
Men jeg har været så sej til at sige nej tak.
Selv da jeg stod i køkkenet i Soulhouse i Københavnoverfor en kææææmpe spand med Quality Street, hvor jeg udmærket ved hvilken af de fine chokoladers indpakning der gemmer på den lækreste treat. Hånden kom ned i spanden. Fangede to af de rigtige. Og jeg nåede faktisk at stoppe mig selv, da jeg havde åbnet den lidt. Ned i spanden igen og så ind og undervise.

Men da jeg står der i Døgn Netto og egentlig er gået derind for at købe sen aftensmad, giver jeg efter. Jeg prøver at gå forbi chokoladehylden, men det lykkes ikke.
I kurven ryger en pakke Toffifee.
Derhjemme ryger den i maven. Først et par stykker inden aftensmad og dernæst hele molevitten mens jeg ser en dokumentar om Dronningens nye have i Fredensborg. Lidt bizart egentlig. Men hold kæft hvor smagte de godt! Også selvom det var crawing og ikke nødvendigvis lyst, der gjorde at de endte i kurven.

Hvad så med nytårsfortsættet?

Hvad gør jeg så nu? Skal jeg så droppe projektet?
Guderne skal vide at jeg har tænkt over det, for så ville jeg drøne ned til den nærmeste vej selv slikbutik og lade mig friste af hele dynen!
Skal jeg straffe mig selv, fordi jeg er faldet i, i ægte dameblads-stil?
Næh!
Jeg har sgu valgt at hylde mig selv og ønske mig selv tillykke med at jeg ikke spiste slik i 16 dage. Det er aldrig sket før. Og det er da trods alt bedre kun at spise 1 pakke Toffifee på 16 dage end 1 om dagen, som jo desværre var tilfældet før januar, hvis ikke mere.

Så det er sgu okay. Jeg er på hesten igen. Vand og grøntsager og varm chokolade er fundet frem og så skal jeg på en eller anden måde finde ud af en strategi for efter 1. februar.

Hvordan går det med dit nytårsfortsæt?

Og hvorfor er det egentlig at vi har så travlt, inklusiv mig selv tidligere, med at banke os selv oven i hovedet når det ikke går 100% efter planen?

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Nytårsfortsæt uden at veje mig!

Sikkert som mange andre startede jeg året med et nytårsfortsæt. Ikke et som handlede om at jeg skulle tabe mig, skulle udholde en juicekur eller andet. Men et fortsæt som forholdte sig til hvad mit reelle problem var.
Mit problem var slik & kager og ikke mindst at jeg spiste for meget af dem. Som gjorde at jeg ikke fik nok af det jeg havde brug for, fik udslæt og ondt i maven.


Jeg lavede derfor et fortsæt med 4 guidelines, som jeg meget ærligt giver dig en status på i denne post herunder. Så kan du lade dig inspirere, hvis du har lyst. 
Og så til spørgsmålet som sikkert ligger lige på tungen for de fleste; Virker det? Har du tabt dig? Har du det bedre?

Nytårsfortsæt uden at veje mig

Sidste år startede jeg på en rejse med at slutte fred med min krop. Jeg ville ikke længere tale grimt til den, tænke dårlige tanker og føle mig ked af min egen krop.


Derfor giver det for mig heller ikke mening at skulle veje mig under dette forsøg på at ændre vaner.
For det skal ikke handle om vægt. Selvom det har kriblet og krablet for at stille mig op på den og få den umiddelbare 'yes' eller 'fuck' følelse. Men en følelse som er baseret på et tal og ikke hvordan jeg har det. 
Jeg har villet give mig selv muligheden for at mærke efter hvordan jeg havde det. I min krop. Med min krop. Så succesen blev en følelse og selvopfattelse baseret på en kontakt til mig selv og ikke til hvad jeg vejer, hvor meget der er røget af, eller på. 


Så jeg har kigget og mærket i stedet. Og har faktisk valgt at smide min vægt ud. Til trods for at jeg er en købmand, der altid sælger mine ting, så vil jeg ikke sælge min vægt. For det vil jeg ikke ligge over på andre kvinder.


Det jeg kan mærke, er en gladere mave, jeg har ikke haft ondt i maven, jeg har haft mere energi og jeg har sovet bedre. Det er ikke alle dage, der er lige nemme eller hvor jeg kommer helt i hus, men jeg forsøger.
Du får en kort status og inspiration til hvordan jeg forsøger at komme i mål.

Kirk & grøntsagerne

Det går faktisk ok. Jeg forsøger at spise grønt til alle måltiderne, for så synes jeg det er nemmere at komme i mål. Jeg har haft nogle sene aftener, med anmeldelser, så jeg har fundet nogle fine grøntsagsblandinger på frost, som bare skal varmes på panden og så gør det aftensmaden meget nemmere, så jeg stadig får grønt. Og så synes jeg heldigvis at agurk, ærter, tomater, majs og kål er en fest, så det gør det selvfølgelig nemmere :) 

Kirk & vandet

Jeg er heldigvis tørstig fra naturens side og elsker vand, så jeg kæmper ikke som sådan med det. Når jeg arbejder hjemme, har jeg en stor flaske med vand stående og så er det meget målbart om jeg får nok. Og så kigger jeg på mit tis (sorry!) og holder øje med hvad farve det er. Jeg tæller ikke kaffe og the med, men kun vand. Nogle dage går det bedre end andre, weekenderne er faktisk de sværeste, så der skal jeg have lidt mere fokus.
Til gengæld tog det måske en anelse overhånd i starten, måske fordi jeg har tænkt at jeg gerne ville drikke 2L vand udover det jeg drikker til træning. Det betød så, at jeg ikke kunne cykle fra det ene sted til det næste uden at måtte fordi en cafe og låne toilettet. Det er lige til den friske side, så har skruet lidt ned.
 

Kirk & de søde sager

Jeg har ikke spist slik. Jeg har spist mørk chokolade, drukket varm kakao og spist popcorn. Det vil nogen måske kalde slik, men for mig er det Snickers, Rittersport og kanelbrød fra bageren jeg havde brug for at luge ud i.
Jeg valgte at spise slik, da jeg skulle i biffen i fredags. Det var et aktivt valg og jeg kunne mærke at jeg havde lyst, at det ikke kun var en crawing. Resultatet var slående. Midt under filmen får jeg knaldende hovedpine. Jeg ved selvfølgelig ikke om det rent faktisk var fordi jeg spiste slik, men noget kunne tyde på det. Det gav i hvert fald en refleksion, at det virkelig ikke er supergodt at spise for kroppen. Uanset at min søde tand elsker det :)

Kirk & søvnen

Det er ubetinget det her det går dårligst med. Jeg er en natteravn og jeg elsker at arbejde om aftenen og hygge med vin og gode mennesker. Så det går 'rættig' dårligt. Der er kontant afklapsning når jeg ikke kommer i seng, så jeg vil atter forsøge at tune ind på at komme i seng imellem 22-23 og læse. For det giver en god ro, det giver overskud til dagen efter og jeg har mere energi. Så det er ikke fordi det ikke virker, men inden jeg har set mig om er den midnat og så bider det hele sig selv lidt i halen.

Så, sådan går det her. Hvordan går det hos dig?

Og bare en tanke jeg gerne vil give med... er det vigtigt for dig at veje dig i et sådant forløb? Hvis ja, så spørg dig selv hvorfor. Jeg skal ikke diktere om du skal eller ikke skal, men jeg kunne godt tænke mig at udfordre dig på din vane om at veje dig. Prøv at lade være og kig efter andre signaler og mærk i stedet hvordan du har det.

Jeg sender dig masser af dejlig karma og kærlighed fra et snedækket Nordvest i København og håber du får en helt skøn rockstar uge og weekend!

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Jeg har et problem!

Og det bliver ikke en juicekur, detox eller andet obskurt der skal løse det!


Jeg indrømmer gerne at jeg ligesom mange andre kvinder, de sidste mange år har sat mig det præcist samme nytårsfortsæt med et omdrejningspunkt omkring et vægttab. De samme 5 kilo, som ryger af og på, men som hverken har gjort mig mere eller mindre glad igennem årene.


2015 var det år hvor jeg besluttede mig for at slutte fred med min krop.


Så jeg vil ikke hetze min krop mere. Jeg vil ikke byde den en fascistisk detox, bootcamp eller andre januarløjer. 
Jeg vil i stedet forholde mig til hvad der er mit reelle problem, hvad jeg har lyst til og brug for at gøre, for min krop i en kærligheds- og ikke krigserklæring.


Mit problem er at jeg spiser for meget sukker. Slik. Chokolade og kager. Jeg er et sukkermonster og i al ærlighed, så snakker vi ikke bare lidt en gang imellem, men det har været hver dag i lang tid og jeg er officielt sukkerafhængig.
Og det har jeg ikke lyst til at være, for det giver mig nogle kedelige problemer med min krop, som jeg gerne vil give den gave at være foruden.


Det er:
1: Jeg får ikke spist nok af alt det jeg har godt af. Som grøntsager og får drukket nok vand.
2: Jeg får nogle små udslæt, som kløer og er ubehagelige.
3: Jeg mistænker, eller håber, at en bedret kost, vil give min søvn bedre betingelser.
4: Jeg prutter. (Undskyld!), Men det gør jeg og jeg har ondt i maven tit.

Til trods for at jeg i mange af livets andre aspekter er meget seriøs og ambitiøs, kender jeg min manglende rygrad hvad dette angår. Når Rittersporten med nougat ligger og lurer på mig nede i Netto... mmm... sammen med Tobleronen og bløddejssneglen.


Så her vil jeg hellere sætte mig nogle gode guides, som er nemme, overskuelige og mulige at overholde, og som har god effekt.
Ikke i forhold til vægttab, for det er ikke målet, men i forhold til at kunne mærke en bedring i min krop og mærke at den bliver gladere.


Så det jeg vil gøre er helt enkelt. Det er ikke odiøst og du er velkommen til at lade dig inspirere eller hoppe med.


1: Jeg vil spise 600g grønt om dagen. Meget gerne råt. Både fordi det er godt for kroppen, gummer, mm., men også fordi det er nemt. At bare kunne snitte hvidkål, i stedet for at det skal tilberedes. Så er der større chance for at det lykkes.
2: Jeg vil drikke 2L vand udover det jeg drikker til træning, så jeg ved at min krop er hydreret.
3: Jeg vil undlade at spise slik. Jeg må godt spise mørk chokolade. Jeg vil ikke være asketisk med dette, for jeg ville virkelig være glad hvis jeg kun spiste mørk chokolade i hverdagen. Så der har jeg tilladt mig selv at gnaske løs. Jeg læste engang en artikel med Anne Bech, som sagde at når hun blev lækkersulten drak hun en kop urtethe. Jooohhh... men der kender jeg nu alligevel mig selv godt nok til at vide at det ikke helt er nok. Så mørk chokolade er ok.
4: Jeg vil gå i seng imellem kl. 22-23.

Hvis du har lyst, så vær med - det er jo ganske enkelt. Skriv lige i kommentaren hvis vi skal være i samme båd :)
Og ja, jeg kommer helt sikkert til at dele lidt inspiration på Instagram. Det bliver ikke fancy, lange opskrifter på mad, men nemme og sunde løsninger, som alle kan købes i Netto :)

Kærlig hilsen

Kirk Rønler

Du kan følge mig på Instagram.